Torsdag skinnede solen endnu, og inden dagen var helt slut, sporede Emilie og jeg cyklerne og kørte til Liseleje, spiste is og gik en tur langs stranden.
Jeg har aldrig været i Liseleje før. Det er en hyggelig lille by, med alt for mange mennesker, der er taget på ferie og har glemt at vi stadig holder afstand.
I iskiosken stod et fint lille skilt med max antal kunder. Jeg talte inden vi gik ind, konkluderede at der var rigelig plads og kunne på vej ud gøre det modsatte op. Vi listede stille af, nød vores små is (der skulle jo være plads til mad, når vi kom tilbage) og trak cyklerne gennem byen, tilbage mod stranden.
På standen var der anderledes masser af plads. Og masser af sten. Langt ud i vandet. Jeg vidste det godt, men havde alligevel håbet at stenene forsvandt som havet tog til. Det gør de nok også, men sikkert først langt længere ude, end jeg havde planer om at gå.
Vi gik forsigtigt ind igen, over de glatte sten, og gennem sandet op til cyklerne og turen tilbage mod sommerhuset.
Det var ikke en lang tur, men vi fik set vandet og bevæget os lidt.
Lidt har også ret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar