Naturlegepladsen

I går var vejret godt. Overskyet, ja, men med sol, varme og indbydelse til glæde.





Endnu engang pakkede vi alle børnene i en bus, og lod os fragte til naturlegepladsen i Valbyparken. Det er en skøn legeplads, og børnene havde en fest, inden vi igen kunne pakke os sammen og tage hjem igen.

At vi alle lod os fragte er en sandhed med modifikationer, for jeg cyklede derud. Og hjem igen. Det begyndte at dryppe, da vi skulle hjem, og chaufføren ville hjertens gerne stoppe min cykel i bussens bagagerum, så jeg ikke skulle blive våd.

Jeg ville hellere cykle, havde fri og kunne køre direkte hjem. Skulle jeg blive våd, var det ikke et større problem, end jeg kunne skifte tøj når jeg nåede hjem. Jeg blev ikke våd, dråberne glemte at blive til regn og forsvandt.





At jeg cyklede derud, var en hel anden historie. Ikke en der handlede om ønsket om ekstra motion. Selvom det sikkert også var en god ide. Og at det viste sig at cykelvejene er udvidde og jeg stort set kunne køre på cykelstier hele vejen, gjorde ikke turen mindre god.

Historien handlede om et barn, der skulle hentes af et andet barn til en legeaftale. Afhentningen skulle finde sted, samtidig med busafgangen, men da det andet barns forældre ikke vidste noget om en tur og et tilbageblevent barn, havde de god tid og stod ikke klar til afhentning på slaget ti.





Med en bus fuld af forventningsfulde børn, en viden om hvor kort der kan være fra glad forventning til utålmodighed, en usikkerhedsmargin i forhold til afhentning og et bestemmelssted i cykelafstand, var det ikke svært at tage beslutningen om at sende bussen af sted og blive tilbage med legeaftalebarnet og vente på legeaftalen.

Henrik havde lige nået at tænke det samme - altså at han skulle blive, for siden at cykle, men kunne ret hurtigt se ideen i at den tjans tilfaldt mig. Det var mig der åbnede, og mig der havde tidligst fri. Det gav mere mening at Henrik kørte med bussen tilbage, end jeg - der så skulle vente på hans tilbagekomst, inden jeg kunne køre hjem.

Nu kunne jeg køre direkte hjem, uden stop ved skolen.


Legeaftalen kom, alle var glade og jeg kørte mod Valby i solskin.