Masker på en torsdag - Uge 29

Ferien synger på sidste vers, og dagen er gået uden særlig indhold. Jeg ville have vasket, det vil jeg stadig, der er også tid i morgen.


Onsdag blev brugt i selskab med Sille og Rose. Det er skønt med mulighed for at ses på hverdage. Det gav den venindetid, der ikke altid er plads til med en knap treårig om benene.

Sille har købt ny seng, den ankom i går, den gamle havde hun fået hjælp til at bære ud, nu hjalp jeg med at bære den nye ind. Og den gamle madras ned til resten af den aflagt seng i skuret til genbrug og affald.

Der var heldigvis masser af tid til snak, både før og efter sengens ankomst, inden det blev tid til at hente Rose. Barnet havde udtrykt ønske om at blive hente af Polille, så det blev hun. Da jeg ankom fortalte en af pædagogerne, at adspurgt om Pernille havde nogen børn, havde Rose svaret:

Nej, hun har kun mig og mor.

Det svar giver sådan set ret god mening. Jeg har ikke børn med, når jeg kommer forbi. Og når vi altid mødes hjemme hos Rose, har hun ingen anelse om hvordan mit liv ser ud, uden for hendes.

Det kommer med tiden, tænker jeg. Lige nu passer det fint, at jeg kommer til dem.


Jeg endte med at gå hjem. Trak cyklen hele vejen fra Frederiksberg i - et til tider temmelig voldsomt - regnvejr. Om cyklen er piftet eller punkteret er jeg ikke blevet klogere på. Jeg har heller ikke undersøgt det.

















Læse:

Jeg blev færdig med Blodregn, der blev noget mere spændende og nervepirrende mod slutningen, end forventet.

Jeg gider godt læse videre, og overvejer om jeg skal vente til i morgen og et håb om mulighed for at hente de næste på biblioteket - jeg har reserveret dem - eller om jeg skal tage fat på noget nyt.

Jeg er ikke færdig med at overveje.


Hækle:

Jeg har lige færdiggjort et hæklet dyr, garnet til det næste ligger klar, og var egentlig det, jeg troede jeg skulle i gang med.

Men så spurgte Josefine pænt, bestilte selv garn, der kom i mandags, og dermed tog et tredje dyr over.

De blå og lilla toner skal blive en stegosaurus. Jeg er ikke nået langt, men det kunne være lidt fedt, hvis jeg kunne nå at blive færdig inden hun tager hjem.


Måske er det lige stramt nok... Men jeg arbejder på sagen.