Klokken var tæt på seks, da jeg satte Anders og Emilie på toget, efter en lang dag i Hundested, vinkede og selv satte kursen i retning mod sommerhuset.
De femten kilometer gik overraskende hurtigt, gennem smukt sommerlandskab, med vinden i ryggen og langs smalle veje, med mere trafik end forventet.
Ved Nødebohuse måtte jeg af, ned til stranden og dyppe tæerne. Der er smukt langs vandet, sten og blæst til trods. Vandet var varmere end forventet, og længere henne langs kysten måtte jeg af igen, beundre og finde kameraet frem.
Jeg havde mentalt inddelt de femten kilometer i tre, med fikspunkter efter cirka hver fem kilometer. Fem kilometer er ingen ting at cykle, heller ikke selvom cyklen er tung og beregne til bykørsel.
Måske var det vinden i ryggen, måske var det det gode vejr eller de smukke omgivelser, men det gik overraskende stærkt at komme fra det ene sted til det andet.
Det tog mig knap en time at komme hjem, medregnet stoppet med vandplask og fotografering. Anders sad i skyggen, og var næsten kun selv kommet tilbage, efter at have trukket den modarbejdende cykel stykker af vejen. Emilie var også tilbage, og havde endda nået omkring købmanden efter mere brænde til den sultne brændeovn, som har varmet godt på de kolde aftner.
Om lidt er vi pakket helt sammen, og tager hjem igen. Anders' cykel holder forhåbentlig luft hele vejen. På Hovedbanen samler vi Josefine op. Hun kommer med toget fra Fyn, for at fejre Emilie, når hun om bare to dage kan kalde sig et år ældre.
Det har været en skøn uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar