Sandskulpturer

Jeg havde en plan om at onsdag skulle være dagen, hvor vi tog på langfart.

Heldigvis var onsdag dagen hvor det klarede op, regnen forsvandt, vi pakkede os sammen og tog mod Hundested.





Vi cyklede de godt fire kilometer til Frederiksværk og tog toget til Hundested. Anders punkterede midtvejs, hankede op i cyklen og gik, mens Emilie og jeg cyklede videre, med mål hos den nærmeste cykelhandler. Emilie fik luft i dækkene og kørte videre mod stationen, mens jeg oksede tilbage op ad en af de stejlere bakker, kun for at finde Anders på toppen.

Vi slog os ned i græsset, jeg strikkede mens Anders lappede cykel. Ikke helt tilfreds med mængden af luft i slangen, valgte han at gå det sidste stykke ned mod cykelhandleren og trykluft, mens jeg kørte. Vi var temmelig enige om, at når jeg nu havde kørt hele vejen op, skulle jeg også have fornøjelsen af turen ned på sadlen.

Ved stationen lod Anders og Emilie cyklerne stå, for at tage samme vej tilbage, mens jeg lod min cykel tage turen med tog helt til Hundested. Planen var at cykle de femten kilometer tilbage til sommerhuset.







Fra havnen i Hundested orienterede vi os mod de tre punkter på dagsordnen. Sandskulpturfestivallen, sen frokost på Halsnæs Bryghus og Notit - garnbutikken på havnen, som solgte spændende gin. Langt mere spændende end garn. Det sidste nok mest fordi jeg i virkeligheden ikke har brug for garn. Men  ikke kan gå forbi en garnbutik, når jeg ved, den er der. Anders' taske endte med at være den tungeste, da vi gik derfra.

Vi startede med sandskulpturerne. Det er altid spændende, og til stadighed vildt at de kan blive stående. Dagene inden med temmelig meget insisterende regn, betød at jeg var i tvivl om hvor meget af dem, der stod endnu.





De stod alle. Sandet til skulpturerne er iblandet ti procent ler. Det våde sand bliver stampet med et pres på tres ton, i forme der bliver fjernet, inden kunstnerne går i gang med arbejdet at forme skulpturerne. Undervejs i processen bliver skulpturerne til stadighed sprøjtet med vand for at kunne arbejde i materialet. Når det hele er færdigt og tørt, betyder mængden af ler, at lerret tørrer ud og danner en skal på ydersiden af skulpturerne, der holder det hele stabilt trods elementernes rasen.

Vi har gennem årene set sandskulpturer i forfald og her var også en enkelt, der havde tabt en lille smule af et hjørne (eller i det her tilfælde en jakke), men ellers stod alting som den dag, kunstnerne forlod stedet.

Det er også lidt vildt.





Vi kiggede, beundrede og Emilie legede en smule med sand. Det er ikke let. Det er ikke en stor udstilling og de fjorten skulpturer er forholdsvis hurtigt set. Vi går altid rundt et par gange, husker at se fra alle sider og bliver igen og igen enige om, at det er et imponerende stykke arbejde.

Den lange væg med overskriften Liv og død, gjorde et stort indtryk, men tilbage står jeg alligevel og er mest imponeret af rødkålshovedet, som bare var så fint.


Vi blev sultne, lod sand være sand, og fandt frokost på bryghuset ved havnen. Det kan godt anbefales.