Asserbo Slotsruin

Vi er landet i Asserbo i et lille bitte lejet sommerhus, som er vores i det meste af en uge. Et rigtigt sommerhus af træ, uden anden varme end brændeovnen og en assorteret samling af køkkentøj og møbler.





De første dage har vi stort set ikke lavet andet end nyde stilheden midt mellem træer og masser af regn.

Men vi kan ikke tage til Asserbo, uden også at kigge på slotsruinen, også selvom vi har set den før.

Det er elleve år siden, dengang Emilie fyldte elleve. På mandag runder hun toogtyve. Målbevidst satte vi af mod ruinen i dag, vel vidende at samme Emilie nok ikke ville føle helt så meget for de blotlagte rester som os andre.





De første dage har nemlig også været alene tosomhed. Tilbageturen fra udflugten blev næsten på minuttet passet sammen med indlagt indkøb og tilbagevenden til sommerhuset, samtidig med at Tøsebarnet nåede frem.







Ved ruinen er der arbejde undervejs. Vi kunne ikke finde noget om arbejdets art. Vi tænker der er tale om bevaring af de sidste rester, for meget er der ikke tilbage af det gamle slot, der både har været udsat for sandflugt, de omkringsboendes mangel på byggematerialer og måske brand. Noget jeg tidligere har skrevet om her.

Jeg rettede kameraet mod områder uden afdækning og orange bånd, mens vi nød stilheden og det smukke område som slotsruinen bebor.







Vi søgte dække under et par store træer, da regnen besluttede at vende tilbage, inden vi besluttede os for en tur gennem skoven mod eventyr og indkøbsmuligheder.