Ved offermosen

Vi tog tilbage til fortiden - sammen med hundredevis andre.





Det er længe siden vi besluttede at årets store tur, på tværs af hele SFO, skulle gå til Lejre og Sagnlandet. Bussen blev for længe siden bestilt, og i dag kunne en flok forventningsfulde børn og voksne (der var overraskende mange af mine kolleger, der aldrig har besøgt sagnlandet) sætte sig tilbage i sæderne og blive kørt tusindvis af år tilbage i tiden.

Jeg vidste godt at sommerens ferie i Danmark, sammen med nedsatte priser, betyder flere besøgende på museer og i Parker. Jeg har set køen foran Zoo, når jeg tramper i pedalerne op ad Valby Bakke, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig det syn, der mødte os, da vi nåede frem.

Parkeringspladsen var fyldt til bristepunktet, og en lang kø gav anledning til noget uro. Heldigvis var der hurtig ekspedition, og vi kom hurtigt gennem indgangen. På den anden side, var der i første omgang mange mennesker, men det store område betød også at der alligevel var god plads.





Vi fordelte os i mindre grupper, og fordi jeg endnu ikke havde set den store kongehal, startede vi der. Den er temmelig imponerende. Et indtryk vi også stod tilbage med, da vi sidste år måtte komme ind og se det igangværende byggeri. Jeg er vild med de mange afsindig smukke træskærerarbejder, der pryder hele salen, men de mange, mange mennesker, der også ville ind og se, gjorde oplevelsen lidt mindre fantastisk.

Det er på ingen måde deres skyld. Sådan er det bare lige nu, og jeg glæder mig over at have set det, og have den mere minutiøse udforskning til gode en anden gang.

Fra vikingetiden gik vi bagud i tiden og bevægede os mod stenalderen. En flok stylter fik os til a gøre ophold og selvom vi havde flere timer, nåede vi ikke som sådan langt omkring. Det er helt i orden, vi er der på børnenes præmisser. Vores lille gruppe blev yderligere delt, fordi vi kunne og de børn vi havde med fra Klubben i virkeligheden ville noget forskelligt.





Jeg endte sammen med de tre største vi havde med. De dansede i danselabyrinten, løb efter får og geder og efter et hurtigt kig i jernalderlandsbyen, hvor der igen var mange mennesker og husene lukkede for besøgende, gik vi mod endnu tidligere tider og Jætteskoven, som et af de mere stedkendte børn kaldte den, inden vi endte ved offermosen, hvor den hængende hest skabte en lidt spændende stemning.

Fra fortiden gik vi tilbage mod nutiden og lovningen på is. Ved ishuset er opført en kuglebane af træ med lækre kegler og mens børnene spillede, opstod hos mig et ønske om at bygge sådan en i skoleregi. Så meget træ, der skal kunne modstå vind og vejr koster sikkert sit, men vi kan vel spare sammen...


Efter en skøn dag, var det ikke kun børnene, der var trætte, da vi nåede hjem.