tirsdag den 19. december 2017

De sidste julegaver


Siden efterårsferien har Hobby summet af julegaveaktiviteter. Nogen børn har været på fra dag et, andre er kommet til, og de sidste har endnu ikke opdaget det med julegaver.







Erfaringen siger at af alle de ovennævnte, skal der nok være nogen, der på torsdag står og pludselig kommer i tanke om de der julegaver. Specielt de hjemmelavede af slagsen.

Vi har haft en kalender hængende med en oversigt over hvad vi har lavet i hvilke uger. For selvom vi gerne vil give plads til forskellighed, er vi også nødt til at begrænse og skabe plads til lidt ad gangen. Nogen har lavet meget, nogen er langt bagud, og fælles for alle er, at den sidste uge inden jul handler om at blive færdige.

De fleste skal nok nå det. Nogen skal hjælpes og så er der dem, der kommer slukørede hjem og sikkert er sure over pædagoger, der ikke vil lade dem lave noget i sidste øjeblik. Den del har jeg øvet mig meget på. Her er tydelighed vigtigt.













For dem som er helt færdige, skal der selvfølgelig stadig være mulighed for at lave noget. Her kommer pap, poscatusser, limpistol og alskens pynt ud i piberensere, pallietter, knapper, rulleøjne og lignende til sin ret.

Jeg har samlet papkasser gennem de sidste måneder, men samme formål for øje. ud over det hyggelige, passer det fint sammen med genbrugstanken og den grønne skole.

I denne uge laver vi køleskabsmagneter af pap tilsat fantasi. Jeg har lavet nogle udkast - tyvstjålet og inspireret fra både Pinterest og Instagram, og ungerne har allerede udviklet nyt - og er for nogens vedkommen klar til at fortsætte i dag.







Det er ikke let at klippe i pap, men det virker ret godt med de flossede kanter og knap så lige klip, som en saks i en papkasse hurtigt fremskaffer.

Løber de træt i pap og magneter har vi også lamineringsmaskinen klar til bogmærker eller andet sjovt.






2 kommentarer:

  1. Ej hvor er de simpelthen nuttede :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Og Søs, så er de både sjove og hyggelige at lave :)

      Slet