Kähler

I 1875 lader Herman August Kähler et lille keramikværksted opføre i Næstved. Han har overtaget produktionen fra sin far, Herman Joakim Kähler, der allerede noget nær halvtreds år tidligere har slået sig ned i Næstved. Herman Joakim Kähler er pottemager fra Nordtyskland, holder fast i sit fag og opbygger en virksomhed, der holder fast i traditionerne, laver gedigne brugsgenstande og bliver hyldet for sine kakkelovne.





Herman August Kähler opbygger et centrum for kunstnere, malerdamer og andre kunstinteresserede i det lille værksted, der gennem tiden oplever flere brande, men altid bliver bygget op igen. Herman August Kähler er gennem sin uddannelse både på dannelsesrejse, bliver udlært hos Billedhuggeren Bissen i København og lærer glasurmaling på Holmegaard Glasværk.

Herman August Kähler leger med materialerne, udforsker og ved Verdensudstillingen i Paris 1889 slår han gennem på verdensplan, efter at have fremvist en spændende vase i rød lustreglasur, der gør op med mange af datidens tanker om keramik og glasur.









Herman August Kähler er manden bag Kählers logo - HAK - designet af Svend Hammarshøi i 1913. Gennem endnu et par generationer udvikler Kähler sig og laver flere banebrydende keramikprodukter, det lille værksted bliver udviddet af flere gange og en ren kunstnerkoloni udvikler sig i lokalerne.

I 1974 falder familiedynastiet til gulvet, efter fire generationer. Kähler bliver overtaget af Holmegaard Glasværk. I en del år er det usikkert om Kähler som brand kan overleve, inden det i 2008 overtages af arkitekten Frantz Longhi, der formår at trække Kähler ind i det enogtyvende århundrede, for igen at få en førende plads på den keramiske scene.











Målet for turen til Næstved var en historisk rundvisning i Kählers gamle lokaler på Kählerbakken i Næstved. Det gamle keramikværksted er i dag mest kontor, men rummer også udstilling og en lille butik.

Det var spændende at få lov at få et blik ind bag facaden, og selvom det var vildt at komme tæt på den store Hammershøi vase, jeg mange gange har set afbilledet rundt om, eller se tidlige arbejder og produktionsmetoder/værktøj, var jeg mest imponeret af fliserne i den lille gang, vi startede med at gå ind gennem.

Alle fliserne er gamle glasurprøver, der tidligere hang på væggene udenfor, så kunstnerne kunne bedømme dem i dagslys og vurdere for eller imod, lave nye prøver, eller vide hvor de var på vej hen.







Selvom produktionen i dag er effektiviseret er der også stadig meget håndarbejde. Omaggiovasernes striber er håndmalede, alle genstande er gennem mange hænder fra start til slut og alle vinduer og huller i Urbaniaserien bliver skåret ud med håndkraft.


Efter rundvisningen fik vi selv lov at prøve kræfter med glasur, pensler og keramik.