Striber

Efter rundvisningen gik turen videre til et lokale i kælderhøjde, hvor vi skulle male en omaggiovase. Der var ingen restriktioner for hvad vi malede på vasen, men nogle vigtige ting at huske i forhold til den meget tynde glasur.





Ikke for mange lag, ingen mulighed for at blande og denne type glasur kan ikke dække hele vasen. Den er beregnet til striber, men vi måtte altså gerne male blomster eller hvad vi ellers kunne finde på.

Efter en grundig instruktion, fik vi alle lov at lave en prøvestribe på en vase. Det er ikke let at lave striber. Samtidig med at penslen skal indeholde præcis nok farve til at nå hele vejen rundt to gange, skal kavaletten drejes med håndkraft, hånden holdes stille og i samme højde og trukket med penslen være det samme hele vejen rundt.

Det ser ikke særlig svært ud, men tro mig, det er lettere sagt end gjort.





Udfordringen i striberne, betød at jeg ikke havde lyst til at male andet end striber. For alligevel at lave en lidt anderledes vase, besluttede jeg mig for en omgang prikker, og i sidste øjeblik endnu en stribe i en anden farve.

Der var ikke mange farver at vælge mellem, og jeg kunne godt mærke at jeg er forvænt fra Creative Space, hvor en grøn ikke bare er en grøn, men et utal af valgmuligheder. Her var der een grøn. Kunne jeg have valgt, skulle den have været lysere. Det kunne jeg ikke.

Ann-Dorthe valgte ligesom jeg den grønne, og tilføjede også en flok prikker. Hendes prikker blev sorte. Så blev de to vaser heller ikke helt ens.







Stemningen om bordet var superhyggelig - nærmest lidt løssluppen, og måske hjalp det også at alle skulle lave den der prøvestribe, og vi dermed kom hinanden lidt mere ved. Alle forsøgte helt automatisk at give gode råd og heppede, når nogen synes det de lavede ikke var pænt.

Der var en del snak om det magiske der sker med alt glasur, når det kommer ud af ovnen.

Når jeg kiggede ned over bordet, var striberne i høj kurs. Nogle valgte at male striber den anden vej eller på kryds og tværs, andre at tilføje små elementer. Men generelt tror jeg de fleste tog udfordringen med striberne ganske alvorligt.





I mine øjne blev vasen, gutten lige over for mig lavede, den smukkeste af dem alle. Ene mand sad han ved et bord fyldt med kvinder, og hyggede sig med at male den ene næsten helt lige stribe efter den anden. Jeg fik desværre aldrig et billede af hans færdige vase, men jeg synes han gjorde det godt.

De kan hentes om en uges tid. Den tjans får Ann-Dorthe, når hun nu bor i Næstved. Hvornår vi ses igen og jeg kan få min, ved vi endnu ikke, men så kan jeg vente spændt så længe.





Jeg håber bare at søsteren min, synes hendes fødselsdagsgave var værd at vente på.