fredag den 8. december 2017
Fredag og weekendstart
Det er fredag, weekenden er skudt i gang.
Fredag startede med et besøg hos varmemesteren. Jeg glemmer, jeg bor til leje, og tænker altid at vi selv skal sørge for både det ene og det andet. Men nu er der sendt bud efter reparation af radiatoren der ikke vil varme og røret under håndvasken, der går fra hinanden.
Jeg spurgte også til døren, vi smadrede dengang Emilie blev låst inde. han vil gerne have et billede, inden han kan vurdere om det er noget han kan hjælpe med. Jeg tænkte bare at vi ødelagde den, så skal vi vel erstatte. Andre mener at det var vi nødt til, og når låsen gik i stykker er det ejendommen, der skal slå til. Jeg ved det ikke, men nu bliver der kigget på det.
Fredag var også besøg hos frisøren og julebanko i frokostpausen. Frisør Julie havde lovet mig krøller. Jeg ville have fylde og ingen sammenligning med firserfrustrationskrøl. Det har jeg fået. I virkeligheden er det helt som jeg gerne vil have det, sådan lidt morgenhår-rodet, der holder hele dagen. Det gør mit hår ellers ikke. Jeg havde bare - muligvis naivt - forestillet mig noget med store fyldige krøller, og længere hår.... sagde jeg naivt.
Jeg er ret sikker på, jeg bliver ret glad for det, som det er endt. Specielt fordi det overhovedet ikke ser krøllet ud.
Fredag var også isættelse af en stor prikket perle i den ring af gummi, Lotte ikke kan tåle, og jeg overtog, med tanke på inspiration når julegaveværkstedet lukker. Det er lige den slags arbejde vi kan tage op efter jul, når maling er bandlyst, vandet bliver lukket og Klubben skal have nyt køkken.
På hjemvejen mødte jeg Emilie. Hun havde taget opstilling midt på cykelstien, med vished om at jeg måtte komme kørende lige om lidt. Hyggeligt, sådan at kunne følges hjem.
Hun havde været i centret, købt en kjole, fået julegave fra praktikstedet - lækre ting i øvrigt - og været forbi Amalie og blevet tegnet på armen. Hun havde også købt en gave til mig.
Sidste år fik jeg firkantede ørestikkere i julegave. Inden julen var ovre, havde jeg smidt den ene væk. Og selvom jeg var hjemme og ikke udenfor en dør, og vi har ledt, er den aldrig dukket op.
Nu har jeg nye og firkantede. Et andet design, men stadig fra Emilie.
Måske de skal på i morgen, når turen går til Næstved og indfrielse af fødselsdagsgave til min søster...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hende Emilie, hun er altså bare sød, hvor dejligt at blive mødt på hjemvejen og så bagefter få sådan en fin gave. Håber Emile er helt rask igen. Rigtig god weekend.
SvarSletMarianne, hun er heldigvis helt rask igen :)
Sletjeg synes også hun er sød.