Jeg tullede rundt herhjemme i formiddags, ganske uforberedt på den mildest talt anderledes dag, der pludselig stod i udsigt.
Det eneste der med nogen usikkerhed kunne tale for det dagen endte med at indeholde, inden jeg nåede fra arbejde og hjem igen, var den kryptiske SMS uden opfølgning, jeg modtog før jeg var ude af døren.
Fra jeg tog hjemmefra, til jeg igen kunne sætte mig i sofaen hjemme, oplevede jeg i tilfældig rækkefølge - muligvis mere end - nedenstående:
- At træne
- Møde to af vores unge medarbejdere midt på gaden...
- .. og få nærmere besked om dagens omstændigheder.
- Gode snakke med chefen.
- At køre hjem og bade.
- Møde med kolleger om fælles kreativt projekt til foråret.
- Alenehed i Klubben.
- At rydde op og fodre hos Bob og Olga.
- Lave en engel af genbrugsmaterialer.
- Hjembringe danskvand nok til de næste dage (håber jeg).
- Skuffelse over at aftenskolen har overtaget lerovnen.
- Og dermed skuffelse over at må skuffe 4.B, når de på torsdag alligevel ikke kan få deres ler-myrer med hjem inden jul.
- Tidlig lukning af Klubben.
- Køb af sidste julegave.
Hele misæren udsprang af, at et vandrør var sprunget i vejen lige ude foran skolen. Alle elever blev sendt hjem, de store klarede det selv, logistikken hos de mindres forældre, betød at det tog noget længere tid. Jeg tænker at der har været inddraget alt fra naboer, større søskende og tanter til bedsteforældre, men en skole uden vand, toiletmuligheder eller håndvask efter samme duer ikke.
Mine kolleger havde forsøgt kontakt, men når jeg sidder på cyklen hverken ser eller hører jeg SMS'er eller ringetone. Når jeg alligevel var der, og havde et planlagt møde, som resten af mødedeltagerne mente var vigtigt nok til ikke at aflyse, kunne jeg lige så godt blive hængende.
I princippet skulle Klubben være åben fra klokken to. Jeg blev til klokken tre, inden jeg lukkede og kørte hjem, og kunne meddele Henrik at han trygt kunne blive hjemme resten af eftermiddagen. Og inden nåede jeg mellem møde og et aflyst personalemøde forbi LOOP, træning og hjem i bad - så var det klaret.
Ingen børn dukkede op, kun dem fra sjette, som havde været på tur, og havde mere travlt med at komme hjem, end gå i Klub. De havde heldigvis haft en god tur, for oplysningerne om at alle andre var sendt hjem, var ikke gået deres næse forbi.
Røret nåede at blive fikset, ledelsen havde tid uden afbrydelser til at komme gennem bunkerne og i morgen er vi klar igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar