Feriegæster

Med fare for spam af billeder i en ganske særlig kategori inden for nærmeste fremtid, har vi fået feriegæster.

Daniel og Amalie passer hunde et sted på Falster. I mellemtiden har vi fået lov at passe de to der ellers bor hos Daniel.





Naya, stolekatten og gemmekatten, der holder sig væk. Hun holder af at ligge gemt på de mærkeligste steder, helst på stole under bordet. Naya, der er kat med stort K, muligvis ramt at syndromet ikke-endnu-sterilliseret, hvæser når nogen kommer for nær, regulært angriber Anders men alligevel gerne vil kæle. Lidt.

Hun har været fremme, hun har gnubbet sig op af mit ben eller hånd mere end en gang. Og hun har ligget i sofaen tilstrækkeligt tæt til at det ikke var langt væk, men heller ikke tættere på. Jeg ved hun kommer, men det kræver som regel mere end en enkelt dag. Denne gang har vi god tid.

Lige nu har hun gemt sig bag spisebordet, under det gulvlange gardin. Da jeg kom hjem fra arbejde havde hun fundet ind bag og under fjernsynet på den lille plads, der er at finde.





Så er der Stalin, sofakatten, kælepotten og midtpunktskatten. Han spinder af vellyst, bare vi nærmer os, ligger midt på gulvet, midt i sofaen, midt på tastaturet og helst ovenpå en af os.

Stalin med den lange pels og de sylespidse klør, der allerede af vellyst har været plantet i mine lår og Anders' maveskind alt for mange gange. Godmodigheden selv, der finder sig i meget, men stadig ikke kan lide at blive badet.

Det lange hår slår knuder og det med at børste har ligget på et lille sted. Anders gik i bad med ham, en meget lille og meget ked kat. Anders var bestemt ikke i kridthuset. Det var heldigvis glemt nærmest i samme øjeblik badet var slut.

Men det anklagende og kede blik hang ved til han var tør.

Jeg kørte om dyrecentret på vej hjem, den kombinerede dyreklinik med butik, og fik gode råd om udredning af filtrede knuder. Nu har vi børste og saks til lange klør. Den lille trådsaks er god til knuder, og helt forsigtigt, udefra og med saksen som kam, er der arbejdet gennem de første knuder.

Han gider heldigvis godt. Godmodigheden selv. Og når han ikke gider mere, venter vi bare til en anden gang. Han kommer jo igen.


Og al glæden og kærligheden til trods er han også provokatten, der ligger sig lige der hvor Naya skal gå, og totalt uforstående ligner uskyldigheden selv, når hun langer ud efter ham.