Det mystiske sjal nærmer sig enden.
Der mangler kun en kant. Ifølge opskriften en icord - eller på dansk: en hestetømme. Jeg har det lidt stramt med hestetømmen. Jo den er fin, men pludselig er den alle vegne. Så bliver jeg lidt Rasmus Modsat.
På den anden side kunne jeg ikke komme op med et fornuftigt alternativ. Jeg overvejede musetakker. Det kunne muligvis godt fungere, samtidig er det ikke et specielt feminint sjal. En simpel kant er nok at foretrække.
Og nu bliver jeg i tvivl. Jeg bliver nok nødt til at afprøve musetakkerne alligevel. Også selvom jeg har strikket kant langs den længste side på den trekant sjalet ender med at udgøre.
Jeg har ikke travlt. Jeg giver mig god tid. Jeg har alligevel ikke lyst til at spænde det færdige projekt ud på gulvet, før kattene er hjemme igen.
Der er stadig god tid.
Også god tid til at kigge nærmere på musetakker...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar