lørdag den 4. marts 2017

Blogtræf... eller instagramtræf


Bloggerne er blevet til instagrammere, og dagens rendevous med en flok garnglade damer bar da også i højere grad præg af instagram end blogs.







Det gjorde det ikke mindre hyggeligt.

Slet ikke.


Vi spiste. Godt. Snakkede, grinede og fortalte sjove historier. De fleste fik strikket en pind eller hæklet en maske. Nogen pillede mere op end der var fremdrift - sådan kan det gå i godt selskab.

Samlingen af damer var velkendt med enkelte nye tiltag, Planlægningen som tidligere og som altid har Violykke brugt tid på at finde folk, der har lyst til at sponsorere dagen med skønne gaver. Det sidste kræver et indlæg for sig.

Jeg drak the, andre drak kaffe. Vi konsumerede syndig chokolade og kage. Bordet var fyldt til bristepunktet, og gik nogen sultne derfra var det ikke værtindens skyld.

Det er fjerde gang jeg sad bænket om Violykkes spisebord med de fine blomstrede kopper, og som altid afsindig hyggeligt. Sådan er det bare, og jeg vender gerne tilbage en anden gang.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar