kan en knude virkelig holde??

Når jeg strikker smalle ærmer rundt, bruger jeg Magic Loop. Når jeg slår op til en hæklet ring, bruger jeg Magic Ring, men Magic Knot - det var nyt.





Lav to knuder, træk dem sammen og klip helt tæt til. Tror jeg på det holder? Ikke rigtigt!

Jeg kiggede på Youtubevideoer, men følte mig alligevel ikke overbevist. Jeg er konservativ i retning af ender. Jeg er ikke fan af strikkede endehæftninger, jeg synes de arbejder sig op. Og ud. Nej, så hellere hæfte og hæfte og hæfte, selvom der er mange ender.

Jeg blev alligevel nysgerrig. Og nyt skal prøves af, inden det kan afskrives. Da Anders med alle sine spejderskills og knobbindings-erfaringer mente det godt kunne virke, blev det største problem at finde et projekt, der kunne bindes af med at prøve på.

Projektet dukkede ret hurtigt op. Men krævede noget ventetid. Stephen West lancerede nemlig, cirka samtidig med at jeg overvejede for og imod magiske knuder, et mystisk sjal lavet af rester og gerne mange af dem. Senere viste det sig at restesjalet er fyldt med muligheder for at binde ender sammen.







Den første del af sjalet består af to sektioner. I den første sektion mente Hr West at alle enderne skulle klippes af til lige lange - lange - ender, der skal bruges senere. Til noget fancy!

Jeg prøvede. Strikkede halvdelen af første sektion, skiftede den ene af de to tråde (hele sjalet er strikket af to tråde, der skifter farve lidt forskelligt undervejs) efter hver fjerde pind, og klippede længere og længere ender. Ingen mulighed for at prøve knudebinding her. Faktisk lidt trist.

Samtidig blev jeg irriteret over de der ender. Så jeg endte med at pille det hele op, binde en magisk knude for hver fjerde pind, trække godt til og håbe på det bedste. Bliver det der fancy noget, der skal laves senere virkelig fancy, er jeg sikker på jeg kan finde ud af at tilføje en lang række ender/frynser til fancyness.

Jeg nåede anden sektion, og en anden form for farveskift - her skiftede jeg også på hver fjerde pind, men skiftesvis den ene og den anden tråd. Et farveskift og et mønster der gør sig fantastisk sammen. Helt almindelig perlestrik, men hvor bliver det vildt og flot, når det bliver strikket af to tråde, der enkeltvis ikke er specielt fantastiske. At der bliver skiftet farve undervejs gør det kun bedre.





Nå, men jeg nåede anden sektion. Feberreddede to af knuderne fra første sektion og blev i tvivl om jeg gjorde det rigtigt. Der er ikke gået flere knuder op - endnu. Et kig på Youtube gav mig en ny mulighed - The Russian Join - en art syet splejsning.

Det tror jeg på holder. Og har brugt det siden.

Jeg strikker sjalet af rester. Ikke noget nyt her. Langt det meste er strømpegarn, men der er også enkelte rester af ren uld og andre blandinger. Jeg har besluttet at jeg kun må bruge de rester jeg har, jeg skifter farve efter forgodtbefindende og aner ikke hvor de næste pinde vil føre mig hen.

Ret spændende faktisk.





Havde jeg brugt ren uld, havde spytsplejsning eller sæbevand været en god ide, men fordi jeg bruger blandingsgarner er det ikke en mulighed. Og her kommer den Russiske forbindelse til sin ret. Den magiske knude er jeg stadig ikke overbevist om.