Svanen af Svaneke

For omkring halvanden hundrede år siden blev et skib bygget i Svaneke. Skibet var en bark, den fik navnet Svanen og sejlede sikkert rundt i danske og andre farvande i mange, mange år. Det sidste ved jeg ikke noget om, jeg kan ikke finde nogen kilder.

Jeg ved derfor heller ikke hvorfor en delvis rekonstruktion af Svanen står og henfalder på Svaneke havn. Men jeg ved at flere parter for flere år siden besluttede at genopbygge Svanen, efter de originale tegninger. Byggeriet startede i Nexø, men på et tidspunkt slap pengene op, og det blev besluttet at lade Svanen vende hjem til Svaneke.

Der står den nu. Eller skelettet med delvise spanter og andre skibsdele jeg ikke kender navnene på. Bygget af massivt bornholmsk eg, skal det delvise og temmelig usødygtige projekt nok holde en hel år. Der findes planer om en udstilling på haven i Svaneke, men det så vi ikke noget til.

Som den ligger der, kuldsejlet og vindomsust, er det alligevel et både dragende og smukt bidrag til et håndværk og en historie, der garanteret er meget mere spændende, end det jeg har gravet frem.

Der var koldt i Svaneke og havet viste tænder, da vi lørdag formiddag forlod skoven ved Rubinsøen og satte kursen ud mod eventyr. Havet viste tænder, som vi gik gennem byen og de hjemmefra glemte huer stod i høj kurs.

Fra det lille Hallegaardudsalg købte vi svinekæber til aftensmaden, fra sæbesyderiet kom nye vaskemuligheder med hjem og hos Pernille Bülow genskabte jeg et noget mindre minde end skibsskroget ved havnen, mens andre købe lakrids hos Johan Bülow.

For mange år siden købte jeg et sæt ørenringe lavet af genbrugsglas af en enlig mor fra Ghana. Pernille Bülow har i mange år haft et samarbejde kørende, der giver kvinderne en indtægt og os andre en mulighed for at bære en spændende historie.

Mine gamle ørenringe er forlængst forsvundet, men nu har jeg et sæt nye. Samtidig er samarbejdet udviddet, så jeg også ved hvem der har lavet perlerne i mine smykker, og kan læse hendes historie.