mandag den 24. oktober 2016

Det første møde med barndommens romance


Det var søndag da vi stod tidligt op, hankede op i de allerede pakkede kufferter og begav os mod bussen. Anders gik med og vinkede behørrigt, da 9A svingede om hjørnet og sendte os på eventyr.

Efterårsferien var netop startet, min erfaring med flyvning kan ligge på et meget lille sted og mange havde advaret os om at det kunne tage lang tid at komme gennem indtjekt og sikkerhedskontrol. Det gjorde det ikke. Alle de ferierejsende var åbenbart taget i forvejen, for vi kom nemt og hurtigt igennem, og to en halv time inden flyet lettede stod vi i afgangshallen. Så lang tid i forvejen at vores fly endnu ikke havde en gate vi kunne gå mod.


Lige før boarding


Altså dryssede vi rundt, Emilie havde snapchatkontakt med en kammerat, der også var i lufthavnen akkompagneret med hele familien. Hvorfor de ikke bare fandt hinanden og snakkede i stedet for at sende billeder fandt ingen af os nogensinde ud af. Vi nåede at blive sultne cirka samtidig med at gaten blev annonceret og belæsset med drikke og fornuftig salat fra Lagkagehuset fandt vi siddepladser ved afgangen og sad der længe nok til at blive en smule kolde, mens flyet dukkede op og gjorde klar til indtagelse.

Emilie er frygtelig højdeskræk. Hvor meget gik i virkeligheden først op for mig i løbet af den netop overståede uge. Der er mange høje steder i Paris. Flyveturene var de værste og selvom hun ikke ligefrem hyperventilerede, var det tydeligt at hun ikke brød sig om det. En anden gang vil hun hellere køre i tog, også hvis det skulle tage flere dage. Turen hjem var ikke så slem som turen ud, sagde hun vel ankommet til Danmark igen, og mente at det i højere grad var fordi det var mørkt udenfor end fordi hun havde prøvet det før.

Ankommet i Paris fandt vi rimelig hurtigt både kufferter, udgangen, adgangen, billeter til toget og toget til Paris. Fra Gare du Nord var der ikke langt at gå til hotellet og vel installeret víste det sig at være en hel del varmere end vejrudsigten havde klarlagt hjemmefra.

Altså lod vi de store frakker ligge og gik ud i byen. Vi gik mod floden, mod mad og mod Pont des Arts. Vi ville se lovelocks, selvom de muligvis var væk. Havde jeg læst hjemmefra – men mere om det en anden gang.


Notre Dame de Lorette - Paris


Ikke langt fra hotellet gik vi forbi en stor kirke. Eller stor er måske så meget sagt. Stor i dansk forstand, i forhold til de franske ganske lille. Til gengæld satte den gang i Emilies barndomserindringer og udspringet af ønsket om at komme til Paris. Og at bo på Montmartre.

Tegneserien LouLou fra Montmartre om det stakkels forældreløse pigebarn, der skal så grueligt meget igennem, bor på et børnehjem med en ond forstanderinden, som brændende ønsker at blive danserinde og kun har et par røde dansesko at mindes sin mor, var en af de serier på TV som Emilie så igen og igen dengang hun ikke var særlig stor.

Serien foregår på et Montmartre er der noget anderledes end i dag, og  som skuffede grumt de første dage, men senere viste sig fra en ganske anden side. Og kirken de i serien frekventerede var netop Notre Dame de Lorette, som vi gik forbi på vej mod de mere kendte steder af byen.

Det skabte glæde, specielt fordi den var genkendelig.


Louvre - Paris

Seinen og et kig mod Ile de la Cite - Paris

Pont des Arts - Paris


Vi gik vieder, fandt Louvre og den fine bro fra starten af attenhundredetallet – uden låse. Vi fik et kig mod Ile de la Cite og Notre Dame, og mærkede suset fra byen inden vi fandt pizza hos en græker, der talte dansk - ingen af delene nogen udpræget fornøjelse.

Vi var kolde da vi gik hjemad, alligevel valgte jeg omvejen forbi Moulin Rouge. I al sin pragt og med lys i vingerne, snurrede møllen langsomt rundt, Emilie fik set hvad hun havde brug for og jeg havde glemt hvor mange sexbutikker af enhver art, der ligger i området mellem den Røde Mølle og Place Pigalle.

For ikke at tale om alle de unge mænd, der havde fundet ud i det begyndende natteliv og tydeligt gerne havde slået følge med en teenager i alt for lidt tøj.

Vi boede lidt længere ude af vejen, tilpas langt væk til at natklubberne og sexbutikkerne forsvandt, og turistbutikkerne i stedet dukkede op. De larmende ikke på samme måde, og vores nattesøvn blev da heller ikke på nogen måde spoleret af lyde fra byen.


4 kommentarer:

  1. I nåede da meget på jeres første dag i Paris. Og dejligt at barndommens kirke kunne genkendes. Min datter og veninde var rejst til Paris nogle timer før jer, og de beskrev også det gode vejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, vi gik bare og så når man alligevel en del. Vejret var skønt hele ugen, omend det blev noget koldere som tiden gik - vi fik alligevel glæde af de varme frakker :)

      Slet
  2. Dejligt at I havde en god tur, vejret er ofte lidt mildere hernede. Utrolig så meget I nåede den første dag, glæder mig til fortsættelsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg vidste godt det ville være varmere end herhjemme, men så meget varmere havde jeg alligevel ikke regnet med :)

      Slet