Legeparken i Kolding

Mens jeg prøver at få styr på alle billederne fra Paris og samtidig fylder dagene med arbejde, både tidligt og sent, er der heldigvis stadig klargjorte billeder og historier at fortælle fra flere af de sidste mange weekender.

Jeg kunne for eksempel fortælle om legeparken i Kolding. Den ligger mindre end ti minutteres gang fra stationen i samme by, og selvom de fleste voksne var tilbøjelige til at regne den for dødkedelig for børn ud over en vis alder, viste det sig et være et hit på en hjemtursdag, der rummede tid inden DSB havde fundet plads til den rejse de stiller til rådighed for skoleklasser.

Fra skolen hvor vi overnattede, spiste vi fælles morgenmad med en del af skolens elever, inden skolen ringede ind og vi hankede op i den pakkede bagage og begav os mod turen hjem.

Vi fandt en bus, der kørte os til stationen, og lærte at i Kolding ringer man i forvejen til busselskabet og aftaler en særlevering, når mange skal med bussen samtidig. Det gør man åbenbart flere steder i landet, men ikke heromkring, og trods buschaufførens modstand mod så mange elever med lige så meget bagage, fik vi lov at komme med.

Jeg fik lov at føre an fra stationen mod legeparken, og der var så overraskende kort, at jeg kom til at gå for langt, og vi kom ind fra bagsiden. Det var der vist ingen der lagde mærke til, i hvert fald tog det så kort tid at gå dertil at ingen af de bagageslæbende niendeklasseselever nåede at begynde at brokke sig.

Til gengæld sprang de lystigt ud i legeparkens muligheder. Speielt robåde og vandcykler vakte begejstring. At parken endda er bemandet – omend jeg ikke er helt sikker på at alle de fire stedlige hjælpere var der for at hjælpe. Det lignede mest en skovtur og hyggelig underholding fra en dels side.

En ramponeret minigolfbane, der ikke vakte begejstring hos mig, der alligevel er bedre vant (både min mormor, morfar og et par onkler gjorde sig tidligere i reel minigolf med mesterskaber og fine pokaler som resultat) vakte heldigvis større glæde hos ungerne, mens andre spilede skak i megastørrelse eller kørte om kap i mooncars med knæene oppe om ørene.

Da en enkelt var røget i vandet (heldigt bagagen var medbragt), alt var gennemprøvet, frokosten var spist og glæden over legeredskaberne endnu intakt, samlede vi os sammen, takkede for muligheden og gik tilbage mod stationen og toget hjem.

Skulle andre komme til Kolding og mangle lidt underholdning, der også giver godt bevægelse, er ideen hermed givet videre.