Det ene øjeblik synes jeg kun mine igangværende projekter handlede om hækling. Det næste, var der pludselig slået op til mere end et strikket af slagsen.
Men der er også det med at vinde garn om en snor. Det eventyr er kun lige begyndt.
Jeg købte en rulle blå nylonreb. Det har vist sig at være langt mere fleksibelt at arbejde med end papirgarnet, der ellers har været indeni de projekter jeg har forsøgt mig med.
I Klubben ligger en halvfærdig lille skål, der bliver arbejdet på, når jeg har tid. Jeg brugte hvad jeg havde, og pludselig viste det sig at det kedelige knyttegarn, jeg husker fra min barndom, og som i mange år har levet et kummerligt liv forvist til et dunkelt hjørne, er eminent at løbbinde med.
Jeg havde to farver. Ud over mit forsøg, er også tre piger i gang og enkelte drenge har vist interesse for projektet. Julegaveindkøbene er netop pakket ud, og nu har vi seks farver at gøre godt med.
Herhjemme arbejder jeg med jute. Jute er dejligt at arbejde med. Lettere at ligge pænt end det noget hårdere knyttegarn, og også tykkere. Det betyder at arbejdet vokser med en noget større styrke. Jute består af temmelig korte fibre. Derfor har vi nu også mørkelilla fibre over hele lejligheden, og jeg har fundet værdien af at lægge et viskestykke under, når jeg arbejder.
Jeg har en plan om en lille kurv. En plan, for det der løbbinding kan vist godt gå hen og få sit eget liv. Den er startet som en rund bund, og har siden forsøgt at blive oval. Den bliver bundet med maskesting, den skal have håndtag og være stor nok til at indeholde et lille strikkeprojekt. Bare et lille et. Jeg er endnu ikke dreven nok til større kurve.
Måske har jeg heller ikke opbygget nok tålmodighed. Jeg vil forfærdelig gerne se enden på det. Se om mine ideer holder og tage projektet i brug. Større ting må komme med erfaringen ... eller løbe ud i sandet, når eventyret slutter.
Lige nu er det stadig spændende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar