Sisal, jute og papirgarn

Jeg har stadig ikke fundet den lille løbbindingsskål jeg købte materialer til for længe siden. Den dukker vel op en dag.

I mellemtiden er er jeg på vej mod nye beviklingseventyr. Det er sjovt det der løbbinding. Jeg er en lille smule bidt. Bare en lille smule.

Men uden materialer kommer man ikke langt. Altså besøgte jeg Spindelvævens hjemmeside og tænkte i flere dage, inden en bestilling blev sendt af sted.

Jeg endte med et kit til en bordskåner. Den findes i flere farver, jeg valgte selvfølgelig den grønne. Men bedst af alt, er den lavet af flere forskellige materialer. Sådan et kit giver mulighed for at afprøve forskelligt uden at købe stort ind.

Jeg købte også papirgarn til sjælen – det man binder om – og endte med tre bundter jute, som jeg var usikker på som nu også var det rigtige. Det var det.

Pakken kom i går. Jeg hentede på vej hjem. Inden længe sad jeg i sofaen og pakkede ud. De tre bundter jute føles som noget, der er rart at arbejde med, og bordskånerkittet blev vendt og drejet længe.

Jeg startede stille op. Kunne ikke vente og pakkede væk igen, da jeg var nået en omgang eller tre rundt. Da jeg egentlig burde gå i seng fandt jeg det frem igen, arbejdede videre. Og stoppede ikke, før den var færdig. Da var klokken et par timer senere end da jeg startede.

Sjælen i bordskåneren ligger tredobbelt. Det betyder dels at det går stærkt. Det betyder også at det var hårdt for fingerne til at starte med. Jeg fandt en rytme efterhånden som arbejdet skred frem. Men der er ingen tvivl om at det er hårdt for hænder og fingre så længe det er nyt og erfaringen kan ligge på et meget lille sted.

Bordskåneren er endt med at være cirka nitten centimeter i diameter og ud over starten, som er hård, men som jeg synes, jeg er ved at have styr på, er afslutningen helt klart det sværeste. Udtyndingen, så indmaden langsomt bliver tyndere i en pæn linie er lettere sagt end gjort.

Derfor jeg været omkring biblioteket i dag og hente et par bøger om emnet. Forhåbentlig kan de give et par fif og nyttige teknikker, jeg endnu ikke har styr på. For der er ingen tvivl om at der skal arbejdes videre med udfordringen. Det er jo sjovt.

Hvordan var det så med de forskellige materialer?

Jute er fantastisk. Det kunne godt blive det foretrukne. Det er blødt og nemt at arbejde med. Jeg startede og sluttede med jute, og jeg synes næsten at kunne fornemme på billederne hvordan juten ligger pænest og blødest og lækrest.

Sisal er meget groft. Det er fuld af fibre der stikker ud til alle sider. Nogen steder samlede fibrene sig i klumper, der gjorde det tykkere og endnu sværere at arbejde med. Eller få pænt. Garnet havde en tendens til at åbne sig, og jeg måtte igen og igen sno det i facon inden jeg viklede om sjælen. Sisal er hårdt at arbejde med, resultatet er pænt, men jeg er ikke overbevist. Der er sisal i to farver i bordskåneren. Det kan ses som det grove garn, med halmlignende fibre, der stikker ud til alle sider.

Papirgarn giver sig ikke. Papirgarnet var tyndere end de to andre typer. Det kan ses i overgangene. Samtidig var papirgarnet det absolut mindst medgørlige. Jeg er ikke imponeret af papirgarn. Det hjælper selvfølgelig ikke, at vi i Klubben har temmelig meget papirgarn liggende, som jeg med mellemrum forsøger at udrydde – der er langt endnu.

Sjælen til bordskåneren – og til mange andre løbbindingsprojekter er også papirgarn. En anden kvalitet. Papirgarn som sjæl fungerer rigtig godt. Faktisk er det også lageret af papirgarn i Klubben der har lagt for som sjæl i det forsøg jeg har gang i derude. I Klubben binder jeg med knyttegarn. Det fungerer, men der kan godt findes noget, der er nemmere at arbejde med.

Jute. For eksempel.

Jeg glæder mig til at gå i gang med de tre bundter jute jeg har liggende.

Har jeg sagt det før?