Les Halles

Mandag formidag startede ved Hallerne. Det kæmpe, delvist underjordiske, center midt i det gamle Paris.

Lidt nord for Ile de la Cite ligger Forum Les Halles. Fra middelalderen var området en markedsplads fortrinsvis for mad. Senere tidere udvidede – vist nok af flere gange og midt i attenhunderedetallet blev markedet overdækket af tolv store haller bygget i jern og glas.

Inittenhundredehalvfjerdserne flyttede engrosmarkedet ud af byen og stedet måtte lade livet for et nyt stort indkøbscenter. I flere etager. Nedad. Det nye center Forum Les Halles blev igen bygget af glas og måske snarere stål end jern. Længere nede under jorden, under det store indkøbscenter ligger en af Paris’ største og mest befærdede stationer. Her kører flere Metrolinier, RER-tog og oppe ved jordoverfladen kører en hel del busliner forbi.

Det store indkøbscenter fyldt med mode, makeup, elektronik og restauranter blev vist aldrig rigtig nogen succes. Det store hul i midten mellem alle de underjordiske butikker tiltrak hellere den del af samfundet, der helst ikke skal ses, og pariserne valgte at gå en stor bue udenom.

Om det er grunden til at Forum Les Halles endnu en gang måtte se sig slået, revet ned og bygget op igen ved jeg ikke noget om, men jeg havde hørt om centret, og med en shoppingsgal teenagetøs i hånden, virkede det som et godt sted at starte turen. Emilie havde en længere liste over ønskede indkøb og besøget i Les Halles fik da også bugt med et par stykker af dem.

De haller vi besøgte er næsten færdigbyggede. Jeg går ud fra, at en del af det foregående center ligger til grund for det nuværende, der sine steder ikke virker helt færdigt. Jeg kan da også læse mig til, at det efter sigende skulle stå færdigt i 2016.

Der er stadig et stort hul i jorden, der giver lys til de mange butikker i fire lag. Ovenover hænger en gigantisk baldakin bygget af … glas og stål. Øverst oppe er der et stort arbejde igang med en have, der skal området mellem indgangen til centret og en stor rundt bygning, der stammer helt tilbage til de oprindelige tolv glashaller, der dækkede hele området.

Det var et center. Det var stort. Der var mange butikker. Der var ikke så mange gæster, og jeg var ikke imponeret. Men på den anden side er jeg ikke specielt imponeret af centre. Jeg ville hellere se nærmere på den gamle runde bygning, som jeg kan læse mig til startede som kornbørs, men den stod indenfor indhegningen til haveprojektet. Så det må blive en anden gang.

Emilie var tilfreds, omend hun endte med at få nok og hellere ville have noget at spise. Vi fandt mad på en fransk cafe i en hyggelig gade ikke langt fra Hallerne.

Dokumentationen er fortrinsvis fundet på Wikipedia og Licitationen. Untapped Cities gav også stof til eftertanke.