Da jeg den anden dag lagde vejen forbi kirkegården til photoshoot af månedens Gnome, kom jeg forbi det fineste lille træ, der leverer håb for fremtiden.
Træet var fyldt med de fineste tilkendegivelser for fremtiden, for håbet om en bedre verden og for fred.
Jeg tænker at det muligvis blev pyntet med et håb for øje, nu dækker det også et andet.
Påskeferien betød ikke at jeg holdt mig væk fra skolen. Jeg var hjemme, de der snegle var i sin tid et projekt fordelt mellem Lotte og jeg, Lotte hører ikke længere til klubben, så nu er de mest mit projekt.
Lotte hører stadig til skolen, og er stadig andetvalget, når jeg i ferier ikke er hjemme. Jul for eksempel. Lotte er som regel den der holder jul i hendes familie og derfor er i Rødovrre, jeg er som regel i Jylland, altså plejer det at være Lotte der fodrer i decemberferien.
Men nu var det april, påske og mit ansvar.
Buret har længe trængt til at blive gjort rent. Det er en større operation, som jeg finder nemmest hvis jeg kan brede over flere dage. Feriedage er tit oplagte. Det gamle akvarie - nu terrarie - kan tømmes for jord og stilles i blød. Denne gang af to omgange. Når det er rent sjasker jeg det ind i Atamon og lader det igen stå, inden tiden er inde til at pudse efter og fylde ny jord i.
Ferie betyder at jeg kan lade akvariet stå ude i baderummet, jeg kan bruge brandslangen til at spule efter, og det er ikke noget problem at sjaske vand over det hele. Jeg skal bare huske vandtæt fodtøj - eller overveje hvordan jeg står.
Det er rart når buret igen står skinnende rent med ny jord og denne gang også rene snegle.
At der så ikke går særlig lang tid inden der er snegleslim over både jord og glas, at sneglenes huse bliver fyldt med jord er helt i orden. Det ser stadig rent ud på en anden og mere renere måde i de næste par måneder - mindst.
Tilbage til sneglene. De var blevet lidt mølædte at se på. For flere måneder siden var de nærmest dækket af et grønt lag og Amalie sagde jeg skulle vaske dem og bruge en tandbørste. Jeg fik Henrik til at købe tandbørster, men fik aldrig brugt dem. Sneglede besluttede at det var fantastisk at være gravet ned i flere dage ad gangen - de graver sig som regel ned, når de er klar til at lægge æg, også selvom de stadig ikke er lykkes med at befrugte dem.
Men denne gang var nedgravningen noget mere total og jord virker åbenbart også på et grønt genskær. Det forsvandt i hvert fald.
Når nu buret var rent, og tandbørsterne lå der, tænkte jeg at det alligevel skulle prøves. Jeg hældte vand i en kop, dyppede børsten og skurrede forsigtigt på huset. Der gik ikke lang tid, før det gik op for mig at sådan et sneglehus af den noget robuste type kan tåle meget, og det er langt nemmere at holde sneglen ind over vasken og lade det rindende vand skylle med jævne mellemrum.
Jeg bilder mig endda ind at sneglene kunne lide det. Det rindende vand virkede i hvert fald lidt som sommerregn, de dukkede ud af huset, fulgte med og så både opvakte og friske ud - hvis snegle kan det.
Tilbage står jeg med meget rene men noget tørre huse på et par snegle. Jeg tænker at den jord de vælter sig rundt i nok skal give noget fugt til det tørre hus, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke om de vil have godt af lidt olie.
Her hjalp Google umiddelbart ikke....
Ugen kort:
Læse:
Biblioteket vil have bogen tilbage, og nægter genlån. Jeg er ikke sikker på jeg når at blive færdig, på den anden side er intensiteten og højspændingen lige steget en ekstra tak.
Jane er fanget midt i begivenhederne, og alt for længe har jeg været en smule irriteret eller måske endda bekymret over ikke at vide hvordan det går. Ligesom hendes mand, fortalte kapitlerne kun om det der skete udenfor, langt væk fra gidseltagninger og for mange gerningsmænd.
Men hvem er de der gerningsmænd? Hvad er deres agenda? Der er mange gode ideer, men er nogen af dem de rigtige og bør man som journalist gå ind til en gidseltager for er interview?
Der er mange ender, jeg har en følelse af at vide mere end nogen andre, men er min viden nok til at gennemskue hvor plottet bevæger sig hen?
Strikke:
Birthe P med podcasten Fibre i farver foreslog at strikke den fineste top med et krydset bagstykke, fine hulmønstrede kanter og en facon der umiddelbar tiltalte mig. Jeg tog mig øjeblikkeligt i at tænke lager - har jeg noget der kan bruges.
Jeg har noget der kan bruges. Lincot fra en kjole, jeg strikkede for længe, længe siden.
Jeg har vendt mønstret på hovedet - starter oppefra, har ringet halsudskæringen en hel del, starter med den mindste størrelse og satser på at nå den største i løbet af ærmegabet.
Jeg har startet opslagningen med en luftmaskerække for fasthed, satser på at strikke det hele ud i et og at tage ud ned mod hofterne, for at den krydsede ryg kommer til at sidde pænt.
Det er et hyggeligt stykke strik.
Sidste måned forsøgte jeg at bruge noget af det garn jeg aldrig rigtig får brugt, fordi farverne ikke rigtig er mig - og er ikke rigtig glad for resultatet. Denne måned forsøgte jeg at bruge farver jeg ikke nødvendigvis først rækker ud mod og sætte dem sammen med nogle af dem jeg rigtig godt kan lide. Det giver et meget bedre resultat.
Faktisk leger jeg lidt med tanken om at strikke dele af sidste måneds gnome om. Bare de dele jeg ikke har det så godt med. Sådan en nisse kan vel godt skifte tøj...
Nå men også denne måned voksede gnomen til uventede højder. Månedens gnome er meget høj. Emilie mener den er faren, sidste måneds er moren og alle de mindre deres børn. Det kan vi da godt lege.
Månedens gnome er glad for blomster og blade. Det passer godt sammen med forår, lysere dage og varme i luften.
Design: Gnome de Plume af Imagined Landscape.
Garn: Supersoft i forskellige varianter. Den gule og den brune farvede jeg selv i solen for nogle år siden. Den brune er valnød og en lille rest der var tilbage, den gule pileblade. Jeg har ikke tidligere brugt af den, for gul er ikke min yndling, men jeg synes faktisk den gør sig godt her.
Der gik 69 gram garn til hele nissen - alt fra 2 til 29 gram.
Jeg har hele vejen gennem holdt garnet dobbelt.
Pinde: 3 mm krondyrben. Jeg har besluttet at alle nisserne skal strikkes af de korte lækre pinde, jeg ikke bruger så tit.
Størrelse: Nissen er stoppet med fyld fra en IKEApude, der er ni store spændeskiver i som kontravægt og den færdige nisse vejer 177 gram.
Nissen er 46,5 cm høj og har en diameter på 11 cm i grundplan.
Bemærkninger: For en gangs skyld gjorde jeg som der stod. Kun 12 små masker valgte jeg strikke drejet ret i stedet for vrang.
Masken over de øverste blomster/blade på hatten strikkes drejet ret, på næste omgang bliver maskerne til vrangmasker. Jeg valgte at strikke endnu en drejet ret inden vrangmaskerne, udelukkende fordi jeg tror det ser bedre ud.
Det kan sikkert diskuteres.
Vil du se flere billeder, kan de ses på Ravelry.
Jeg har syet. Noget nær det mest enkle projekt jeg kunne komme på. Men ikke desto mere har jeg syet.
Blandt genbrugsstofferne, Emilie har hjulpet mig med at samle, lå en dug. En rund dug. Kantet og alting. Jeg skulle sådan set bare lave et hul i midten.
Jeg kunne have lavet hullet stort nok til trække den op over hoften og sat en elastik i. Det havde muligvis været nemmere, og havde givet en kortere nederdel. Jeg ville gerne have den så lang som mulig, så jeg fandt en lynlås, og skråbånd det matchede i farven til dugen.
Jeg klippede et hul, der passede til min talje, og klippede bagsømmen næsten ned til borten nederst på dugen. Dermed fik jeg noget, der minder om et langt indsnit, som jeg kunne sætte lynlåsen i, men ikke sy helt ned til sømmen, og dermed bibeholde kanten forneden uden syninger eller nye kanter.
Foroven kantede jeg med kantebåndet. Jeg har senere syet et par indsnit foroven, jeg fik alligevel lavet hullet for stort.
Af cirklen jeg klippede ud i midten lavede jeg to lommer, forede med stof fra bunken med bomuldsstof, tog nederdelen på og placerede lommerne, så det virkede fornuftigt i forhold til mine hænder. Det er små lommer, de kan indeholde småting, men næppe mobiltelefonen, den vil nok falde ud.
Det tog ikke lang tid. Det mest komplicerede var at finde udregningen til hvor stort hullet skulle være. Jeg havde brug for radius, så jeg kunne måle ud fra midten af stoffet i en cirkel (jeg foldede på både den ene og den anden led - det gør det lettere at finde midten - og tegnede derfor blot en kvart cirkel).
Udregningen handler om matematiske formler for cirkler. Jeg havde omkredsen - mit taljemål - og havde brug for diameteren, eller radius. Diameteren er den linje der gå midt gennem cirklen, fra kant til kant, hen over midten. radius er halvdelen af diameteren. Når jeg tegnede en kvart cirkel brugte jeg radius til at måle fra midten af stoffet og ud.
Formlen for diameteren er omkredsen divideret med Pi. Pi er 3,14. Radius er halvdelen af det resultat.
Er det nemmere med et reelt regnestykke?
Så lad os sige taljen er 80 centimeter. 80 divideret med 3,14 er 25,4. 25,4 divideret med 2 er 12,7. 12,7 er dermed målet, der skal bruges for at tegne en cirkel i midten af stoffet.
Husk at der også skal være sømrum - altså kan det være en god ide at trække en centimeter fra de 12,7 = 11,77 cm. Jeg trak ikke helt nok fra - derfor de senere indsnit....
Anyway. Jeg er en nederdel rigere. Den var med i biografen i går, Emilie tog billeder. Hvorfor hun ikke får stillet skarpt forstår jeg ikke (der er så meget jeg ikke forstår), og når retroblusen jeg strikker på engang bliver færdig, tror jeg den vil være rigtig fin til.
Jeg tog den i hvert fald med, for at bevise farvesammenfaldet - og knækkede den ene pind undervejs....
En ny er bestilt!
Så skal jeg bare sy noget mere - gad vide hvornår det sker?
Det er noget tilfredsstillende ved at få brugt mine rester, at få ryddet ud og få brugt alt det garn jeg har liggende. Det der startede som en mindre ting, er på en eller anden måde slået fast, og jeg kan mærke at jeg efterhånden helt naturligt rækker ud efter lagergarnet hellere end nyt.
Jeg har egentlig aldrig rigtig købt garn uden en eller anden form for plan, alligevel er lageret vokset og igen kan jeg mærke at jeg overvejer for og imod inden jeg køber nyt garn. Hvor jeg tidligere ikke kunne gå forbi garn, uden i det mindste at kigge på det, bliver det mindre og mindre vigtigt.
Måske er det også derfor jeg bliver mindre og mindre glad for at få garn. Det er en skøn gestus, og nogen har tænkt over at jeg vil blive glad for det. Jeg oplever bare i stigende grad at stå tilbage med følelsen af at tilføre mit lager noget, jeg ikke ved hvad jeg skal bruge til. Og så kan garnet være nok så smukt.
Derfor er trøjen her et fantastisk indslag i målet mod at få ryddet ud i lageret. Den er lavet at alt muligt, og meget af det er nu helt væk. Det er skønt når række efter række i min virtuelle lageroversigt kan streges og helt forsvinde, at mængden af linjer bliver mindre og at kasserne med garn fysisk bliver mere overskuelige.
Design: Eller måske rettere inspiration - Svens Yndlingssweater af Lene Holme Samsøe.
Garn: Lyserødt fra lageret sat sammen med de lyseste rester af Rasmillas Yndlingsgarn. Hele trøjen vejer 198 gram og den er fyld med alt det bedste i en grad der kræver håndvask, når den med tiden får brug for det.
Den består at alt fra bomuld til uld, alpaka, silke og en lille smule nylon fra et strømpegarner.
Garnet bringer minder fra flere steder:
De lyseste rester af Rasmillas Yndlingsgarn er hele vejen igennem den ene tråd, mens den anden er alt muligt, fra alt muligt.
Igen var der alpaka fra Oscars nissehue 2019, alpaka fra lageret, tynd uld uden oprindelse, og endnu tyndere uld fra et broderi.
Der er rester af strømpegarnet fra Skywalker Socks og Zinderella Socks, det lyserøde fra sjalet The love of spiders, og resterne fra tæppet til Rose.
Og når der er sagt Rose, er der en del rester fra kjoler og trøjer dedikeret hende - August Kjole, Tiny Tulips, en sommercardi der aldrig blev rigtig god og Sweet Candy jakken, sammen med resterne fra et barnedåbsprojekt til en anden lille pige.
Jeg har muligvis glemt noget, men det er sjovt at huske, mens trådene bliver samlet til noget nyt og fint.
Pinde: Jeg har brugt 3 og 4 mm, rundpinde og vistnok KnitPro.
Størrelse: Jeg har strikket efter målene til en størrelse 2 år.
Bemærkninger: Jeg har brugt maskeantallet og mål fra Svens Yndlingssweater. Resten er fri fantasi.
Jeg startede med vendemasker i nakken, ligesom på de to andre restetrøjer jeg har lavet til Oscar.
Derfra fandt jeg det lille bellismønster i en bog med mønsterstrik. Jeg vendte mønstret om, strikkede retsiderne fra vrangsiden og omvendt. Det betød at jeg ikke skulle strikke tre masker vrang sammen, men kunne strikke dem ret sammen, det betød også at pindene der efter mønstret var ren ret nu blev ren vrang. Jeg har ikke noget mod vrangmasker, men tre vrang sammen er hårdt for håndledet. Det er tre ret sammen åbenbart også, i hvert fald kunne jeg godt mærke at det var hårdt for mine håndled at strikke det fine mønster, så det bliver der nok ikke mere af i nærmeste fremtid.
Jeg havde ellers overvejet samme mønster med flere rester til Rose. Jeg tænker jeg finder på noget andet, for jeg har stadig flere lyserøde rester.
Svens Yndlingssweater er en sweater. Jeg ville have en trøje med knapper. Jeg delte bare forstykket midt for, tilføjede vist en maske, for at have samme maskeantal på begeg forstykker - og for at mønstret passede.
Derudover er den som trøjer er flest - en krop, to ærmer og forkanter med knapper og -huller. Jeg er ramt af min uddannelsesmæssige baggrund og holder på at knaphullerne i pigetøj skal sidde på højre forstykke, mens de skal være på venstre side, hvis jeg strikkede til en dreng.
Om det er glemt, eller folk er ligeglade ved jeg ikke, jeg bliver muligvis bare lidt kontrær når der i en opskrift ikke tages højde for om knapperne skal sidde på højre eller venstre side.
Her skulle de slet ikke være der, så jeg gjorde som jeg synes bedst.
Trøjen er en fødselsdagsgave til en lille pige. Jeg håber forældrene gider håndvask.
Vil du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry.
Mens foråret folder sig ud udenfor, og jeg for et kort øjeblik var ude og fandt en håndfuld af de fine små bebudere, har dagen været fyldt med så lidt som overhovedet muligt.
Jeg har strikket, og så har jeg strikket noget mere med et par film på skærmen. Jeg har kigget på et stykke stof, fundet en lynlås og matchende skråband og ryddet bordet, så der er plads til at sy, hvis jeg skulle få lyst i morgen.
Jeg har syet knapper i en lille trøje, der ellers har ligget færdig længe. Nu er den også skyllet op og måske tør i morgen. Jeg har lagt vasketøjet sammen og glædet mig over at alt hvad der var i kurven nu hænger i kælderen og tørrer. Det kom op i går, så det var der ingen grund til i dag.
Jeg har også lavet ingenting med vished om at sneglene blev beværtet i går, og derfor godt kan vente til i morgen, før jeg igen behøver tage turen ud mod skolen.
Feriens første dage har været godt fyldt, så det var skønt med en dag uden noget som helst - også selvom støvsugeren ville have godt af en svingom. Det bliver måske i morgen. Måske.
Turen ud af huset handlede om en pakke. Jeg havde lovet at hente, og Emilie sendte disputter hjem om afhentning af alt det hun havde bestilt. Jeg skulle rundt flere steder, hentede det meste i går, og det sidste i dag. Hun glæder sig til pakker, når hun vender hjem i morgen.
En af dem er muligvis en fødselsdagsgave til mig. Jeg har ikke kigget, men hun involverede mig så meget i bestillingen at afsenderen siger mig noget.
Der er lang tid til jeg har fødselsdag, men planlægningen er skudt i gang og mange tanker bliver vendt.. Det skal ikke være stort, men større end det plejer. Jeg har inviteret til en forsinket fødselsdag, når sidste år ikke rigtig var til noget som helst og glæder mig til at se alle dem, jeg har set alt for lidt, alt for længe.
Og selvom det ikke skal være stort, er der meget at tage stilling til.
Sille synes det var på tide vi sås uden barn, og spurgte om ikke jeg ville med til Malmø. Det ville jeg gerne og da Oscar var afleveret, gik jeg videre mod bussen, fandt hovedbanen og mødtes med Sille lige inden der kørte et tog i den rigtige retning.
Det er så nemt att tage til Malmø og endnu nemmere, siden det er blevet muligt at bruge rejsekortet hele vejen. Det var så knap så nemt at finde standeren, hvor vi kunne tjekke ud, da vi nåede Centralstationen. Vi gik til venstre mod banegården men skulle blot have kigget til højre, hvor standeren står sammen med en flok at den svenske jernbanes billetautomatmuligheder.
Der er kun den ene stander, og i den anden ende af Malmø, ved Trianglen Station er der også kun en, men her er stationen mindre, og den står lige inden for stationens overdækning, inden trappen ned.
Så ved vi det.
Sille havde ondt i ryggen, så planen blev at gå fra Centralstationen mod Trianglen og tage hjem igen derfra. Der var noget stille mens vi bevægede os ud i byen og i første omgang gik mod LilleTorg. Det viste sig at være fordi butikkerne i Malmø (måske hele Sverige) åbner klokken elleve og ikke ti, som vi forventede.
Senere var der mere liv. Vi krydsede lidt frem og tilbage over gågaden, synes de svenske påskedekorationer er fine og konstaterede at der vist er noget om at påsken fejres anderledes i Sverige end i Danmark. Det ser i hvert fald ud som om, at skærtorsdag ikke er en ting i Sverige, at det er en helt normal hverdag, og det måske er den dag man kunne overveje en tur over broen - hvis ikke alle andre får samme ide.
På Davidhallsbron står Malmøs Hall of Fame, kunstværket Way to go, der med sko rettet mod steder i byen, der havde betydning for bærerne, ærer Malmøs kunstnere. Jeg synes det er sådan en fin tanke og stopper altid op for at kigge på sko, der repræsenterer svenske kunstnere, der ikke nødvendigvis siger mig noget.
Vi gjorde ikke de store indkøb, men fyldte alligevel lidt i taskerne, og da vi nåede den anden ende af byen, spiste vi burgere og perfekt stegte pomfritter på Texas Longhorn, inden vi satte næsen hjemad.
Vi endte hjemme hos Sille, snakkede videre og drak the. Klokken kunne ikke længere kaldes eftermiddag, da jeg pakkede sammen, og fandt bussen hjem igen.
Det var en dejlig dag, og vi blev enige om at huske at gentage i ny og næ.
