Nissehuen 2019

Sidste år strikkede jeg en nissehue til Oscar og besluttede på stedet at han skal have en ny hvert år. Amalie synes det var en fremragende ide, og glæder sig til at kunne hænge huer op i stribevis.





Heldigvis er der gået inflation i at designe årets nissehue, så der er mange fine at vælge mellem. Jeg har allerede øremærket et par stykker til kommende år, hvis der på et tidspunkt skulle opstå problemer med at finde et egnet mønster, der ikke ligner alle de andre til forveksling.

Ikke at nissehuekonceptet er så forskelligt.

Årets hue købte jeg, da Bettina og jeg var til cafestrik i Garnværk i Fredensborg  for efterhånden længe siden. Det var i øvrigt super hyggeligt, vi besluttede dengang at vende tilbage en anden gang. det skal vi også nok komme, jeg er bare ikke helt sikker på hvornår. En gang næste år er nok et godt bud.

Huen har ligget færdig og klar et stykke tid, og i går fik jeg både afleveret og taget billeder.





Han gad endda godt at have huen på. Han havde den på hele vejen fra photoshoot ved Damhussøen og videre til min mor i Vanløse, og også et par gange i længere tid, da vi kom indenfor.

Jeg overvejer allerede at starte næste års hue, for det er et hyggeligt lille stykke strik. Men det er nok bedst at vente og kunne måle og være sikker på, at det bliver den helt rigtige.











Design: Nissehue fra Garnværk.

Huen er et kit, med seks forskellige mønsterborter, garn til mønsterborterne og et valgfrit fed alpaca i den ønskede farve. Jeg valgte den røde.


Garn: Isager Alpaca 2.

Jeg brugte 41 gram af den rustrøde og i alt 4 gram af den hvide og den sorte.

Jeg har rigeligt tilbage, hvis jeg skulle finde på at strikke en af de andre borter en anden gang.


Pinde: 2½ og 3 mm.


Størrelse: Jeg endte med en størrelse "en tak mindre end den mindste". Jeg var startet med den mindste, men måtte se i øjnene at den var for stor, da jeg prøvede undervejs.





Bemærkninger: Jeg slog 12 masker mindre op end til den mindste størrelse og strikkede koste mellem alle snemændene, for ikke at få et hul til sidst.

Jeg slog op på en ekstra tråd (provisorisk opslag) så jeg kunne strikke kanten sammen i stedet for at sy. Det synes jeg bliver pænere og tror på, at det føles rarere at have på.

Efter sammenstrik af kanten strikkede jeg en omgang vrang, inden jeg skiftede til den større pind.

Jeg ville have en kort version af huen, men var usikker på om den ville blive for kort, når jeg var startet med færre masker, så jeg startede med to gange indtag på hver 6. pind, inden jeg gik over til at tage ind på hver 4. pind.





I den anden ende af huen, fortsatte jeg indtagningerne til der var 8 masker tilbage. Jeg klippede tråden og trak den gennem maskerne, inden jeg syede en kvast på.


Har du lyst til at se flere billeder af nissehuen, kan den ses lige her på Ravery.