Efter ferien

 

Mandag blev en smule hektisk, da Styrelsen for Patientsikkerhed, med grundlag i incidenstal over 200, meldte ud at Rødovre kommune faldt for grænsen og dermed skal holde lukket for skoler og SFOer i hvert fald denne uge.

Til trods for det korte varsel, må det også bare erkendes at vi blevet gode til at indrette os. Selvfølgelig er det ikke lige til, frustrationerne bryder hurtigt ud i lys lue, men både forældre og ansatte fandt hurtigt veje, og det var begrænset hvor mange, der i morges mødte op i nødpasningen. 

Jeg kunne blive hjemme, mine vagter faldt ikke i dag. Det gav tid til en snak med lægen - hosten bliver ved, det plejer ikke at vare så længe, og jeg er forvejen sjældent syg - så nu har jeg en tidlig tid torsdag morgen, så der også blev tid til en frisk PCRtest. Den er også klaret, og dermed var der masser af tid tilbage til at forsøge at passe på mig selv, og gøre klar til Oscar og Daniel, der som sædvanligt mødte op til fællesspisning efter hentning i vuggestuen.

Efter lidt over en uge hjemme, er jeg ikke i tvivl om, at han har haft en fantastik, begivenhedsrig og fyldt dag i vuggestuen. han havde sovet til middag (noget der ellers ikke sker hver dag længere) og faldt i søvn på vej hertil. Sjældent har jeg oplevet så træt og farsygt et barn.

I første omgang skulle han ikke have noget at spise, alting var forkert og det duede kun at sidde hos far. Derefter gled der en hel del pasta og ost ned, efterfulgt af et chokoladeæg. Han nåede endda helt ned på gulvet til lidt leg, inden det alligevel blev for meget, og de pakkede sammen og gik hjem. 

Hej, hej! Sagde han hele vejen ned ad trappen, som han insisterede på selv at forcere og han uddelte da også både knus og kram inden han gik og lovede glad og gerne at komme igen på tirsdag.

Vi glæder os.