Masker på en søndag - Uge 15

 

Ugen kort:

• Arbejdsugen gik fra den ene yderlighed til den anden.
• Først på ugen var vil lukket ned, sidst på ugen var der åbent igen.
• Skolebestyrelsen holdt igen, igen møde på Teams. 
• Nødpasningen var åbent for de trængte.
• Arbejdsmiljøgruppen snakkede om hvordan vi hjælper alle dem, der efter lang tid er mere end blot pressede.
• Klubben lukkede op igen, og det var skønt at se glade børn.
• Igen blev der tid til undervisning og endnu flere glade børn.
• Emilie mødte sine klassekammerater fysisk efter tre måneder online.
• Oscar kom og legede med kegler. 
• Lørdag var en fest sammen med Rose.
• Samme Rose vil gerne sove hos Pernille. Vi har besluttet at det nok er bedst at besøge Pernille sammen med mor først.
• Faktisk kan det blive et rigtig spændende besøg. Rose tror nemlig vistnok at Pernille bor helt alene, også selvom vi med mellemrum siger noget andet.
• Jeg mødte Oscar og Amalie i Centret, og fik en god snak om fisk, kraner og legebesøg. 

Læse: 

Et rige af torne og Roser udviklede sig i en noget anden retning end først antaget, og selvom den hører til i ungdomsafdelingen, var det hyggeligt stykke litteratur som jeg er lidt nysgerrig efter at lære mere om.

Mens jeg venter venter på at biblioteket ligger inde med den næste bog i serien, kastede jeg mig over Spejlmanden af Lars Kepler. Ottende del i serien om Joona Linna er endnu et kapitel i en ond verden, der nådesløst viser den grumme side af menneskeheden.

En skolepige forsvinder, fem år senere dukker hun op, hængt midt i Stockholm. Politiet finder hurtigt gerningsmanden. Men er det ham, der har gjort det? Joona Linna er ikke i tvivl, men det er ikke let at overbevise chefer og andre.

Det er grum læsning, når det er bedst.

Strikke: 

Emilie har for alvor slået sig på hjemmestrik. Mors hjemmestrik vel at mærke. Hun er god til at finde smukke modeller, som passer til hendes stil, og efter at have kigget på garn igen og igen, begynder hun også at have en ret sikker sans i forhold til hvad der vil være godt at sætte sammen.

Der var nok garn tilbage fra den cone med Geelong Merino, hun købte til Augustins No 14 som jeg strikkede til hende sidst, til endnu et projekt. Med udgangspunkt i løbelængde og vægt har hun været på jagt efter en model, der kan strikkes med det sidste garn.

Valget faldt på Heirloom Genser af Fabel Knitwear og med en fluffy silkmohair i en fin støvet rosa fra Stoff og Stil bliver den beige uld lige netop drejet så meget mod lyserød at den bliver rigtig fin. 

At hun drømmer om endnu mere lyserød var nok set på forhånd, og det kommer nok også til at ske en dag. Hvad jeg kan være mere usikker på, er om hun selv en dag griber pindene og strikker til sig selv. Hun er begyndt at pippe om det, men trækker alligevel i land, når hun begynder at tænke tanken til ende. 

Heirloom Genser er rigtig fin med puffærmer og en yndig konstruktion. Jeg er nået til ærmerne og bliver nok lige nødt til at fortsætte lidt endnu. De er nemlig lidt spændende at strikke. 

Og garnet er smørblødt.