Ugen kort:
- Jeg startede mandag med udstilling i skolens forhal og fodring af snegle i Klubben.
- Glæden ved en afsluttet ferie og et gensyn med eleverne blev hurtigt lagt i graven, da incidenstallet for Rødovre betød mindst halvanden uges ekstra lukning.
- Måske godt det samme, for jeg havde reddet mig en forkølelsesvirus af den onde art, der først nu for alvor er på vej retur.
- En god gammeldags PCR-test gav adgang til lægen.
- Oscar var træt med træt på, da han ankom tirsdag.
- Møderne med få deltagere blev igen digitale.
- Den store sweater til Anders blev færdig. Han har prøvet og er glad.
- Vi mangler stadig billeder.
- Weekenden blev i tosomhed, da Emilie tog til Fyn. Vi klagede ikke.
- Selvfølgelig hentede jeg ved toget, selvom hjemkomsttider er sene - måske derfor.
- Jeg er klar til morgendagen.
Læse:
Jeg hentede syvende bind i serien om Ruth Galloway - Stemmer fra graven - og læsten den alt for hurtigt. De er stadig værd at læse, omend jeg savnede lidt mere arkæologi i den her version.
Jeg har skrevet mig op til den foreløbige sidste del af serien, står nummer 27 i køen og vendte hjem med Et rige af Torne og Roser i stedet.
Den er dukket op så mange steder og i så mange forskellige sammenhænge at jeg endte med at hoppe på. Tanken om letlæst skønlitteratur passer mig godt for øjeblikket.
Historien er en fantasyudgave af Skønheden og Udyret i en udgave rettet mod teenagere og andre med hang til romantik og lidt for gennemsigtig spænding.
Den skønne Feyre, der har en askepottilværelse hos sin fattige familie, der har mistet alle deres penge og har lært sig selv at jage for at kunne holde far og søstre i live. En dag skyder hun en ulv, der viser sig at være en forklædt elver.
Loven siger at slår man en elver ihjel, skal man bøde med sit eget liv, og dermed ender hun i elverriget, der giver plads til mange eventyr og spændende historier.
Men hvordan skal man kunne vide at en ulv er en elver og hvorfor er det altid mennesket der skal underlægge sig eleverne? Hvorfor gælder loven ikke den anden vej rundt? Det ville den formentlig heller ikke gøre, var det Tolkiens Univers.
Men altså elverne er måske ikke kun af det onde, og fangetageren, der måske ikke er en fangevogter indeholder måske mere end bare ondskab.
Det er ikke en bog der kræver de store hjernevindinger, og visse steder er der huller i historien, men jeg er underholdt, og jeg tænker godt jeg gider læse videre i de næste dele af serien.
Strikke:
Jeg strikkede en trøje med brandbiler til Oscar, som det viste sig han var ret glad for. Desværre blev den vasket lidt for varmt, og blev dermed for lille (den havde i forvejen ikke meget plads til at vokse) og jeg lovede at strikke en ny.
Nu har jeg slået op, Oscar har selv valgt farver, og selvom jeg stadig bruger Ankers Jakke af Petite Knit som udgangspunkt, har jeg valgt at vende det hele om og strikke nedefra og op. Det passer ligesom bedre til min tegning af brandbilen, som jeg regner med at gentage.
Jeg begyndte at strikke dækkene med, men jeg kan mærke at det virker ikke for mig. Garnet jeg strikker i er meget tyndt, men min strikkeprøver viser at det dels trækker sig noget sammen, dels folder sig ud og blomstrer i vask.
Derfor vil jeg hellere strikke hele trøjen uden det mindste spor af brandbiler, skylle op og brodere bilerne på, med alle de andre typer garn jeg har fundet blandt mine rester i de rigtige farver.
Jeg overvejer om det blå blink på toppen skal være af glimmer .. eller er det for meget på en drengetrøje?
Mit barnebarn, Alfred, elsker også glimmer, -vi går all-in, tænker at vi stopper ved skolealderen :-)
SvarSletSigrid, det lyder skønt. Jeg ved faktisk ikke om Oscar er til glimmer - jeg bliver nok nødt til at spørge ham :)
SletÅrh mand - blå glimmerblink? Det ville da være det fedeste!
SvarSletChristunte, det var det jeg tænkte, og når jeg nu har blåt glimmergarn liggende...
Slet