Masker fra sidste uge - Uge 16

 Tiden går stærkt, når jeg kommer hjem falder jeg en smule sammen. Det er i hvert flad ikke computeren der får den største opmærksomhed. Til gengæld strikker jeg rigtig meget. Det gælder åbenbart også weekenderne. 

Der var engang jeg skrev et indlæg hver dag. Somme tider kan jeg drømme mig tilbage til dengang. Måske kommer det igen. I virkeligheden haster det ikke. Ergo er indlæggene her på kanalen noget svingende... også selvom jeg faktisk tog billederne til dagens indlæg i søndags, og havde alle intentioner om at skrive til dem.

Derfor:

Ugen kort:

• Planlægningen af modtagelsen af 2. klasse i Klubben tog for alvor fart.
• Meget kan planlægges, resten kommer han ad vejen. Især når alting er helt anderledes end det plejer. 
• Tanker om en meget hemmelig weekend blev lagt mere fast.
• Et maskinkursus er inden for rækkevidde. 
• Sådan et skal åbenbart søges i flere eksemplarer og nu venter jeg på en melding om optagelse. En lille smule belastende...
• Min mor købte ny cykel, kom forbi og viste frem.
• Oscar kom torsdag i stedet for tirsdag, direkte fra et par dage hos mormor. Han savnede sin mor, og de gik tidligere hjem end de plejer.
• Berit og jeg brugte tre timer på at stå standby for alle dem, der ønskede at få lavet en antistoftest. Noget der kom i stand som en aftale mellem KL og BUPL. Vi fik så mange test, at alle ansatte kunne prøve det af.
• Jeg har ingen antistoffer.
• Jeg bliver også stadig testet negativ.

Læse:

Joona Linna er i fuld gang med at lede efter noget der viser sig at være en temmelig ubehagelig mand. 

Hans bedste spor er en anden mand, der har der psykisk svært, formentlig har set noget, men intet kan huske. Hypnotisøren, der før har været med i rækken af bøger om Joona Linna, er på banen igen og hvad er det, der kommer frem. 

Endnu en pige er forsvundet. Hvad er det egentlig hun er forsvundet til? 

Jeg læser side efter side, og undres en smule over at så ubehagelig en bog, kan være så spændende.

Strikke:

For temmelig mange år siden forærede Bettina mig en bunke garn. Grønt, bomuld og viscose. Som sådan lækkert garn, blødt og lækkert, dejligt strikket op, men på en eller anden måde er det aldrig endt det rigtige sted. 

Jeg har prøvet tre gange før. Har strikket ikke mindre end tre sommertoppe, som alle er trævlet op igen. Den sidste prøvede jeg virkelig at bruge. Der var ikke noget galt med hverken det strikkede eller modellen, den var fin. Jeg følte mig bare ikke tilpas i den. 

Denne gang forsøger jeg med Bladlilje af Lene Tøsti. Denne gang strikker jeg med dobbelt tråd og håber at have nok.

Tre optrævlinger har taget sin del af garnet og spørgsmålet er, om der er nok tilbage til en hel top i dobbelt garn.

Foreløbig tegner det godt. Siden billederne har jeg lukket ærmerne af, og nu mangler blot kroppen. Kan den ikke blive lang nok, må jeg finde noget at tilsætte.

Lige nu tænker jeg der er rigeligt...