Horne Strømper

Mens jeg venter på at klokken slår 12, er det vist på tide at få præsenteret årets sidste par strømper. Vi har Oscar på besøg, så dagen og aftenen har været helt nede i gear, vi har spist pasta og Oscar hjalp med at lave chokolademousse, som det viste sig, han rigtig godt kan lide. 

Han er til gengæld ikke vild med fyrværkeri. I hvert fald ikke ude. Men fra vindueskarmen ser han glad og gerne på de mange fine stjerne, der folder sig ud på himlen. Derfor har han ekstraordinært i dag fået lov at sidde på en pude på spisebordet og kigge ud. 

Han har brugt noget tid på det seneste med at se videoer på youtube af mænd, der fylder spande eller store bøtter med sodavand og mentos, med kæmpe springvand til følge. 

Altså har vi været ude med en halv liter sukkerfri cola (det skal være sukkerfri) og fire mentos limet sammen. Det synes han var sjovt, selvom vores springvand ikke blev helt så voldsomt som på youtube. Da vi var ude, fik vi afprøvet knaldperler. Det synes han var sjovt, men ville gerne ind igen. 

Jeg har lovet vi fortsætter i morgen. I dagslys. Jeg tænker det er mindre farligt. 

Tilbage til strømperne. Jeg var stadig i gang med sidste måneds strømper, og havde derfor tænkt mig at springe over. Men så fik jeg købt noget garn, der egentlig var tænkt til et andet projekt, men farver på en skærm...

Mens jeg kiggede på fejlkøbet og var i tvivl om hvad jeg skulle med det, siger Emilie: Kan du ikke barre strikke et par strømper til Rie. Hun bliver glad, uanset hvordan de ser ud. 

Og dermed er det vist på plads - kommer jeg i besiddelse af strømpegarn, jeg ikke kan se mig selv i, er der strømper til Rie.

Jeg pakkede dem ind til hende som julegave. Der er kommet lykkelige tilkendegivelser tilbage.

Design: Horne Strømper af Maja Bertz.

Garn: Happy Sheep Magic Sock Wool. 

Farven hedder Summer, og jeg brugte 71 gram. 

Pinde: 2,25 Addi Lace 80 cm rundpind magic loop.

Størrelse: 64 masker, fod passende en størrelse 39.

Bemærkninger: Jeg flyttede en maske fra forsiden af benet (senere foden) til bagsiden (senere undersiden) for at få symmetri.

Igen for symmetrien vendte jeg maskerne i de masker der skulle strikkes drejet ret sammen, så de ikke fik drejningen med. Det virker inde i mit hoved.

For at undgå en hel masse glatstrik, strikkede jeg en 3:1 rib over de masker der ikke indgik i mønstret. Også det synes jeg virkede ret fint.

Jeg glemte at læse anvisningerne for hæl og tå, og gjorde bare som jeg plejer. 

Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry. 

Skumfidus til Rose

 

I år var der ikke mange hjemmelavede julegaver at give. Et par stykker blev det alligevel til. 

Af resterne  af årets nissehue til Oscar, strikkede jeg endnu en. Denne gang til Rose. 

Jeg byttede om på farverne, brugte alt det røde, og har en lille smule tilbage af det grå.

Rose har ikke et lille hoved, så jeg strikkede den store størrelse, og tænkte at kunne jeg passe den færdige hue, kan hun nok også - jeg havde det mindste hoved, dengang jeg gik på HF, og der skulle tages mål inden eksamen. 

Mon ikke det sådan cirka går lige op.

Design: Skumfidus af Bente Geil.

Garn: Fraya Mindful 100% Merino fra Stof og Stil. I år var huen rød og grå.

Der gik 57 gram til huen - 35 gram af den røde og 22 gram af den grå.

Huen er strikket med to tråde. 

Pinde: 5 mm.

Størrelse: Den store størrelse. 

Bemærkninger: Jeg strikkede et par pinde mere end opskriften før jeg begyndte indtagningerne, og tog lidt hurtigere ind til slut. 

Fordi jeg løb tør for den røde, fik huen en flok striber af den grå i spidsen. 

Jeg endte med at finde en anden rød til at sy sammen med. Det kan desværre ses., men sådan blev det. 

Jeg tror den passer, jeg har ikke set Rose med den på. 

Måske sker det en dag.

Vil du se flere billeder af huen, kan de ses på Ravelry.

Vesterhavstrøjen

Kirsten, hjernen bag Vesterhavstrøjen, har haft den på mere end en gang, når hun podcaster om garn og strik på youtube. Hver eneste gang her jeg tænkt: Ih hvor er den pæn.

Sidste år spandt jeg en temmelig stor mængde garn. Jeg havde firehundrede gram uld i røde toner, der slet ikke var mine farver. Spindes skulle det, og spandt blev det. Undervejs blev jeg mere og mere glad for farverne, som stadig ikke rigtig er mine, men som alligevel blev det, fordi sådan går det nogen gange gennem en proces. 

Det var et garn, der blev helt anderledes end jeg havde forestillet mig. Af mange grunde. Jeg troede jeg spandt tykkere, men det gjorde jeg åbenbart ikke. Fordi jeg troede jeg spandt tykkere, lavede jeg et totrådet garn, der blev meget tyndere end forventet. Altså blev der også meget mere af det, end forventet.

I forhold til det med finheden i spindingen, må jeg erkende at det er der jeg er nået til. Siden dengang har alt hvad jeg har spundet haft cirka samme finhed - og jeg er blevet meget glad for tretrådede garner, der dermed er lidt tykkere og passer på pinde, der ikke er alt for fine. 

Af samme grund laver jeg endnu ikke spindeprøver inden jeg spinder. Jeg er ikke nået dertil, hvor jeg har kontrol nok over spindingen til at vide hvad jeg ender med. 

Men altså. Jeg havde metervis af de rødlige garn og strikkede en trøje tilsat en mørk silkemohair (for at få lidt ekstra tyngde til garnet. Jeg brugte bare ikke ret meget garn, og havde over halvdelen tilbage. Noget af det brugte jeg til mønsterstrik på endnu en trøje og resten lå  så bare hen. 

Indtil den dag Emilie havde købt lyserødt silkemohair og det af en eller anden grund endte ved siden af resterne af det rødlige garn.

Det var jeg nødt til at prøve, og Vesterhavstrøjen var et godt bud på et udgangspunkt. 

jeg er endt med en trøje, som jeg er rigtig glad for. Men også et studie i hvor meget en tynd tråd silkemohair kan ændre hele farveudtrykket i et andet garn (og her skal lige siges at mit rødlige garn havde flere nuancer, og den første trøje blev strikket med mest af det mørke, denne her omvendt).

Design: Vesterhavstrøjen af Kirsten Brun.

Garn: Håndspundet Île de France og Targhee fra Garngalleriet Mikrofarveri kombineret med en tråd Friendly Fraya Silkemohair fra Stof og Stil i farven Støvet Rosa.

Garnet var overskud fra et håndspundet projekt, der viste sig at indeholde langt mere garn end forventet.

Jeg brugte i alt 275 gram garn til trøjen - 168 af det håndspundne og 107 Silkemohair.

Pinde: 4 og 5 mm.

Størrelse: Den er svær. Jeg har brugt opskriften som en vejledning, men på ingen måde gjort som der stod. 

Jeg har nok taget udgangspunkt i en 104 cm brystvidde. 

Bemærkninger: Jeg startede med at lave sweateren om til en cardigan.

Jeg er vild med den brede drejede ribkant foroven og tog udgangspunkt i det. Markeringen af raglanudtaget ville jeg også have med, men så holdt jeg vist helt op med at kigge i opskirften.

Det vil sige, jeg strikkede ærmerne lige med som i opskriften og tog ind før ribben som beskrevet.

Jeg ville have halsen bredere, og slog flere masker op end beskrevet, men strikkede stadig kanten så bred som opskriften angiver.

Jeg strikkede et lille hulmønster over raglanmaskerne og fordelte maskerne, så det passer mig over bryst, ryg og ærmer. 

Jeg taljerede kroppen, og stoppede da jeg synes den ikke skulle være længere. 

Alle kanter er italienske, enten opslag eller afluk.

Bare for at kunne sammenligne de to trøjer, er her også lige et billede af den første. Og ja, det er længe siden vi tog billeder :)

Vil du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry.

'

Masker på en søndag - Uge 51

 

Ugen kort:

• Ugen startede noget hektisk og sluttede helt nede i gear.
• Den kommende uge bliver nok også i den stille ende af skalaen.
• Ugens tre første dage var Klub og et meget lille antal børn.
• Det gav plads til oprydning og sortering af perler. 
• Det gav også plads til et par PCR-test og lige så mange kviktests, da en kollage viste sig testet positiv.
• Alle mine tests vendte negative tilbage.
• Det samme gjaldt resten af kollegagruppen.
• Jeg fik afleveret julegaver til dem, vi ikke skulle være samme med juleaften.
• Emilie blev vaccineret tredje gang.
• Juleaften var hyggelig, vi spiste god mad, spillede og åbnede skønne gaver.
• Juledagene er brugt ganske som vi plejer, bare herhjemme med det vi lige har lyst til.
• Jeg har været omkring Bob og Olga og sørget for mad. 
• Når jeg alligevel var på skolen, blev der tid til at lege lidt med en børste eller to.

Læse:

Der er mange løse ender i  opklaringsarbejdet af den døde mand. 

Drabsefterforsker William Wisting er er mand med mange vinkler. Umiddelbart virker det som om han er vellidt og anerkendt for sit arbejde, samtidig tænker han høje tanker om sig selv, og er måske mere gift med sit arbejde, end med Ingrid derhjemme.

Han glemmer i hvert belejligt at ringe hjem, og fortælle at hjemkomst og ferie er udskudt på ubestemt tid. 

Strikke:

I løbet af det sidste år har strikket en del med garn fra lageret. Jeg har forsøgt hele tiden at have et projekt i gang af garn der har ligget et stykke tid - gerne længe. Undervejs er det også lykkedes at komme af med en del rester, men der er stadig mange. 

Jeg forestiller mig at fortsætte næste år, og vil gerne have lidt mere fokus på de der rester. I første omgang har jeg fundet blå, grønne, brune og grå småtterier og sammen med en tråd blygrå Rasmillas Yndlingsgarn, bliver de få metre af hver farve til en Svends Yndlingssweater i lynlåsformat.

Bliver den god er der basis for flere. 

Der var også en del i mere tøsede farve, som også kunne blive fine sammen.

Heel-Toe-Do-Si-Do

 

For at blive ved strømperne har endnu et par ligget længe og ventet.

Et par strømper, der var længe på vej, bragte stor glæde og var af den type, viste sig at ende hos en absolut strikværdig modtager.

For længe siden - helt tilbage til sommerferien - sad vi græsset på Frilandsmuseet, spiste frokost omgivet af glade feriebørn og jeg fandt de dengang igangværende strømper frem.

Rie kiggede langt, gav udtryk for ønsket om strømper, var tilbøjelig til at betale for strik af samme. Jeg troede jeg lovede at strikke hvis hun selv  fandt garn, men ville ikke have noget for det. Senere viste det sig at Rie ikke havde opfattet tilbuddet og slet ikke synes hun kunne finde ud af det med garn.

Langt senere kom Emilie hjem med to nøgler garn, fundet i en de genbrugsbutikker, hun er blevet svært glad for, og som har givet grobund for et betydeligt lager af aflagte duge, dynebetræk og gardiner, hun har syet den ene kjole efter den anden af.

Hun afleverede garnet til mig, med ordene: Jeg fandt det her, og tænkte om ikke du kan bruge det til at strikke et par strømper til hende der Rie...

Det kunne jeg ikke lade sidde overhørig, så det gjorde jeg. 

Det selvstribende, selvmønstrende garn mente jeg krævede et forholdsvis roligt mønster - for jeg er stadig ikke tilhænger af vanilla-socks - heller ikke selvom jeg synes de som sådan er pæne. De er simpelthen for kedelige at strikke - i min optik. 

Jeg endte med et simpelt, lille hyggeligt mønster, overbragte strømperne tilbage i oktober, da vi var på personaleweekend, og har siden hørt at de bliver brugt og brugt og brugt i en uendelighed.

Hvis ikke det giver mig lyst til at strikke flere strømper med Rie som modtager...

Design: Heel-Toe-Do-Si-Do af Kay Litton - The Crasy Sock Lady.

Garn: Grønt Bumbo Strømpegarn, fundet i en af de lokale genbrugsbutikker.

Der gik 69 gram til hele parret.

Resten af garnet endte sine dage i Klubben, hvor dyr af pompomer med mellemrum er i høj kurs. 

Pinde: 2,25 Addi Lace 80 cm rundpind, Magic loop.

Størrelse: Uden rigtig at vide hvilken størrelse Rie bruger, har jeg strikket lidt smallere end til mig selv, og satset på en størrelse 39 - og prøvet fodens længde af på mig selv. 

Bemærkninger: Jeg fulgte opskriften!

Har du lyst til at se flere billeder, kan de ses på Ravelry.

Meriadoc Socks

 

Strømpefællesskabet til Anders er nået op på fem - nu er også Merry blevet en del af rejsen.

Dermed tæller kammeratskabet nu Gimli, Peregrin, Strider, Boromir og Merriadoc. En sjov samling som godt kunne mangle en troldmand til at holde dem lidt i ørerne. Eller en hobbbit med en ring, men han venter vist stadig. 

Det kunne godt se ud som om de skal forberede rejsen noget mere, mens Anders allerede er godt på vej mod slid og god brug.

Samme Anders har også lagt opskrift og garn sammen til næste par - nu venter han kun på at jeg slår op. Lige nu er andre strømper på pindene, og heldigvis venter han gerne. 

I vinterkulde, regn, slud og mørke, tog det tid før vi fandt tid til billeder. Vi gjorde det den anden dag, på en vintervåd anløbsbro hen over de anlagte fordybninger, der skal sørge for at fremtidige skybrud ikke oversvømmer kældrene igen. Endnu har vi vist ikke haft det store brug, men med beplantning ser det hyggeligt ud og Oscar synes det er fantastisk at løbe op og ned ad bakke. 

I øvrigt vågnede jeg op til et negativt testresultat - i dag venter test nummer to.

"It is best to love first what you are fitted to love, I suppose
you must start somewhere and have some roots, and the soil
of the Shire is deep. Still there are things deeper and heigher;
and not a gaffer could tend his gardenin what he calls peace
but for them, wether he knows about them or not. I am glad
that I know about them, a litttle"

- Merry; Return of the king

Design: Merriadoc Socks af Claire Ellen.

Garn: Wooly Sock fra Frydefuld i farve 383.

Jeg brugte the feddet - 100 gram.

Pinde: 2,5 mm, Addi lace 80 cm rundpind, magic loop.

Størrelse: 72 masker - lange ben og fødder. Anders bruger en størrelse 47 og holder meget af varme langt op ad skinnebenet.

Bemærkninger: Jeg synes ikke det er pænt, når et lige antal masker skal bruges til en hæl, der kræver et ulige antal for at opnå symmetri. Altså strikkede jeg de to midterste masker (midt i snoningen) sammen, inden jeg påbegyndte hælen. 

Det betød en maske mindre under foden.

For at opnå et ens maskeantal over og under foden. når tåen skal strikkes, gjorde jeg det samme over foden i forbindelse med tåen.

Det gør jeg faktisk altid. I en eller anden form.

Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry.

Lyserød til en stjerne

 

De sidste to dage har om muligt været nogle af de mest mærkelige i mit arbejdsliv til dato.

Sidste uge havde vi nødåbent, børn skulle meldes til, vi arbejdede andeledes end normalt - men hyggeligt. Denne uge har vi som sådan stadig nødåbent, men under mere normale omstændigheder. Det betyder at de børn, der blev meldt til for længe siden - inden snak om nedlukning - kunne komme. 

Men med sidste uge i mente har alle fundet andre muligheder, og vi fandt pludselig os selv helt uden børn. Louise og jeg havde allerede store planer om oprydning på Hobby - det blev der så masser af tid til, og alle perler er sorteret. Vi har været gennem en del og besluttet at hele næste år skal i bæredygtighedens tegn, være helt uden indkøb.

Hvis vi kan det.

Vi har rigeligt, om ikke andet skal vi i hvert fald have gang i de der perler. Fantasien skal i gang, for perler på en snor kan være superhyggeligt, men der er også så mange andre muligheder. 

Når året så er omme har vi måske råd til en glasovn - det er et stort ønske. Sammen med et kursus!

De manglende børn ramte også sammen med en coronaramt kollega, der betyder tests og lange køer. Mellem oprydningen, blev der derfor tid til at Berit og jeg kunne køre til Taastrup midt i arbejdstiden, stå i kø i fyrre minutter, før vi kunne få stukket en pind i halsen. I skrivende stund er resultatet ikke indløbet, men dagens kviktest var negativ, og jeg har tid til endnu en PCR-test i morgen.

Jeg tænker at de der kviktests er en god ide, bare fordi jeg kan, fordi testenheden er på skolen, fordi de ser ud som om de keder sig, og af samme grund tænker jeg at køre omkring skolen igen på torsdag, inden jeg afleverer julegaver hos min mor.

Jeg føler mig egentlig ikke udsat - men vi krammede alligevel kollegialt i torsdags da vi julehyggede og alle var frisktestede- troede vi.

Det blev langt. Jeg ville egentlig fortælle om den lyserøde taske, jeg lavede til vores helt igennem fantastiske sekretær, som efter mange år på pinden valgte at skulle noget andet.

Hun var af den slags - det er hun stadig, og vi har også en aftale om at ses igen - der havde styr på alt, vidste alt og var en af bedste sparingspartnere, når jeg som AMR har været i tvivl om hvordan det ene eller det andet skulle indberettes. 

Selvfølgelig skulle hun have noget med sig, og med lyserød som yndlingsfarven, var den del ikke svær. At hun skulle have en taske i samme facon som dronningens gav egentlig også sig selv. 

Og dermed så endnu en taske dagens lys.

Jeg fandt alle de lyserøde felter i diverse gamle dameblade. Jeg har en temmelig stor stak liggende, og tænker nogen gange at jeg måske burde smide mindst halvdelen ud. 

Da et par af pigerne flettede pandebånd, samtidig med jeg flettede tasken, tog jeg en bunke med ud i Klubben. Måske flere burde komme den vej...

Det lyserøde er akkompagneret af tekst fra en gammel tysk-engelsk ordbog, delvis fyldt med gotiske bogstaver. Jeg klippede felterne på skrå, så teksten står vandret. Det fylder generelt lidt mere at gøre det på den måde, men med afgrænsede sider i en bog, betyder det ikke det store.

Tasken har en rundet facon, der opstår når de enkelte felter er en smule større eller mindre end naboen. Jeg synes det er ret sjovt at se hvor stor en forskel en halv millimeter eller to kan gøre for det færdige resultat.

Indeni er tasken foeret og har en lynlåslomme. Skulderremmen syet om et grosgrainbånd for at give holdbarhed. 

Remmen er sat fast med knapper - både på ydersiden og indersiden. Knapperne er fastgjort med metaltråd og kræver noget fiflen og et par fornuftige tænger.

Hun blev glad, og så er alt godt. 

Winter Grass Socks

 

Det tog tid, det var tiden værd og nu færdig med Winter Grass Socks, som var sidste måneds strømper i Majas årelange strømpesamstrik.

Jeg er faktisk også færdig med månedens strømper, men de er pakket ind og skal først åbnes juleaften (hvis modtageren kan holde så længe), så dem venter jeg med.

Det tager lang tid at strikke flerfarvestrikkede strømper, men det bliver pænt, og jeg gider godt igen. Winter Grass Socks var af den rigtig pæne type og Emilie har for længe siden lagt billet ind på et par af den mere julede type.

Hun har garn i den ene farve, men mangler den anden. Hun snakker om at de skal blive til noget næste år. Det gør jeg så også.

Design: Winter Grass Socks af Dagmar Øye.

Garn: Bundfarven er Pixi fra Cleo Garn i farven Under Havet. Mønsterfarven er juni måneds sokkeklub 2020 fra It's Yarn.

De færdige strømper vejer 90 gram, og forbruget er fordelt med 60 gram af bundfarven og 30 gram af mønsterfarven. 

Pinde: 2,5 mm Addi Lace Rundpind 80 cm - jeg strikkede magic loop.

Størrelse: Jeg startede med den største størrelse og tog 6 masker ind ned over benet. Foden er afsluttet, så den passer min størrelse 39.

Bemærkninger: Jeg startede med ikke at læse opskriften, slog 72 masker op og strikkede rib. Jeg justerede til 76 masker på første mønsteromgang og besluttede at det sikkert var meget godt med lidt færre masker i ribben - flerfarvestrik har en tendens til at trække sammen..

Mens de 76 masker passede fint op ad benet, blev det hurtigt tydeligt at det blev for mange om anklen. Der er ikke så meget stræk i flerfarvestrik, så jeg havde brug for færre masker og endte med at tage i alt 6 masker ind, fordelt ned ad benet. Jeg ændrede lidt i mønstret, så det kunne passe ind og stadig se pænt ud. 

Da jeg nåede hælen fulgte jeg ikke rigtig opskriften (det gjorde jeg heller ikke ved tåen) og endte med at have to  masker mindre under foden. Til gengæld havde jeg lidt flere over, hvor den hvide stribe fik lov at figurere. 

Jeg nåede ikke at færdiggøre mønsterrapporten før det blev tid til tå.

Inden jeg strikkede tåen, justerede jeg igen maskeantallet, og tog 1 maske ind under foden og 2 masker over.

Ved strømpe nummer to, spejlvendte jeg mønstret. Det er ikke specielt tydeligt på billederne - måske under foden, men jeg ved det er sådan, og det passer mig svært godt.

Vil du se flere billeder af strømperne kan de ses på Ravelry.