Tilbageblik og en skøn vandretur - Uge 28 og 29

 

De sidste to uger har jeg været hjemme, mens Emilie er her, tager vi i morgen til Tyskland. Vi har pakket, vi er klar og inden vi styrter ud af døren, tænker jeg at en opdatering af de sidste uger er på sin plads:

• Hjemvendt fra koloni var jeg klar til sove længe, men havde et par aftaler. Den første handlede om at få fjernet gipsen - yay.
• Efter fem uger i gips, er det vildt hvor hurtigt ledbånd og sener bliver immobile. Jeg kunne ingenting og det gjorde vildt ondt at bevæge håndledet. To uger senere er jeg fuldt mobil, men det gør stadig ondt, når jeg rammer yderpositionerne. Det kommer - er jeg sikker på, og husker at belastningen skal øges gradvist.
• Hos Helle fik mine fødder en sommeromgang, og jeg fik en ny lille plastikbøjle på storetåneglen, der engang blev slået af, voksede helt forkert ud, og som Helle har gjort underværker ved. Nu mangler kun det allersidste, for at få den helt på plads.
• Mens jeg var på koloni, besluttede lægerne at Victorias mulige svangerskabsforgiftning ikke kunne vente længere, og lille Nichias kom til verden - knap 34 uger, 43 centimeter, 1694 gram, lillebitte og superfin. De var begge overført fra Riget til Roskilde, hvor jeg tog ud og hilste på. 
• Jeg har længe ønsket en ny opvaskemaskine - længe som i et par år. Nu skal det være, en flok dage blev brugt på at vaske køkken ned, og gøre klar. En snak med chatten gav en retning i forhold til ny maskine, som blev bestilt og ankom. Det er så lækkert. 
• Uden gips kan jeg cykle - det var fantastisk at kunne igen.
• Et par varme dage, betød at jeg planlagde hvornår jeg skulle være hjemme, og hvornår jeg skulle være ude. Der er varmt under de skrå vægge på 3. sal.

• Gennem vinteren har jeg badet lørdag morgen, når Vestbad åbnede for friluftsbadet. Nu er sommersæsonen i gang og friluftsbadet åbner først klokken 11 - hver dag. Det krævede lidt planlægning, men det var stadig lettere for at sikre et ugentlig bad.
• Stuerne på neonatalafdelingen på Roskilde Sygehus er så små at Victoria kun kunne have to gæster ad gangen. Og mens nefrologerne (nyrelæger) mente at Victoria kunne udskrives og tage hjem, måtte en børnelæge forklare at det kunne hun ikke, for hun var indlagt sammen med sin baby.
• Min søster og jeg mødtes uden for Roskilde Sygehus, og var nær gået lige forbi hinanden - måske fordi det ikke var planlagt. Da vi havde været på besøg et par timer, kom min mor og Annelise. Vi gik, for der var ikke plads til os alle - og små for tidligt fødte børn, skal have ro.
• Da resten af koloniholdet var kommet hjem, mødtes Tine og jeg til en tur på stranden. 
• Mens håndledet stadig er en smule hævet, og det med bevægelse stadig var lidt belastende, tog jeg forbi min mor og blev behandlet. Min mor er tidligere zoneterapeut og kan nogle triks. Vi fandt tid til tre behandlinger inden vi tager af sted i morgen. 

• Temperaturbroderiet har været en tur omkring den lokale glarmester. Jeg besluttede at det skulle rammes ordentligt ind, og havde penge fra min fødselsdag til projektet. Det er blevet så flot. Nu skal jeg bare finde ud af hvor det skal hænge. 
• Jeg pakkede kufferten og tog til Frederikssund til et par dage sammen med Bettina. Det var hyggeligt, med masser af strik (jeg kan igen - med pauser imellem), god mad og en lang gåtur langs Roskilde Fjord - billederne her i indlægget. 
• Vi endte turen med et bad ved stranden ved Kulhuse. Åh som det var skønt. 
•  Hjemme igen kom Emilie fra Fyn til dage fyldt med planer, og dage alene i lejligheden. Hun flytter til sit eget til august, mens Josefines kæreste flytter ind. Det har været skønt for tøserne at bo sammen, de har hele tiden vidst det ikke skulle være for evigt, og mens Emilie er blevet klar til at bo alene, har Josefine fundet lykken og er klar til et nyt kapitel. Venskabet beholder de. 
• Emilie havde planer om udsmykning til børnehaven. Jeg havde forstået at det skulle være større og foreslået en palle som udgangspunkt. Jeg havde lånt det store koben fra vores pedel, men pallen ville ikke skilles ad, og da det viste sig at det hun skulle, skulle være meget mindre, lod vi pallen være - jeg skiller den ad senere og brugte i stedet træ fra fastelavnstønder. Dem har jeg en del af på værkstedet og Emilie kom med en del af dem. 
• Mens Emilie savede med den medbragte stiksav, fik jeg ryddet temmelig meget op i håndværk/designlokalet. Vi nåede at bruge et par dage, og resultatet blev rigtig fint. 

• Siden Emilie kom hjem, har vi badet hver dag. Ofte hen under aften på stranden, eller en formiddag med koldt vejr og uden andre strandgæster.
• Jeg havde lovet Oscar en tur i friluftsbadet i Vestbad, hvis vi kunne finde en dag med sol. Helle foreslog Badesøen i Albertslund. Med Emilie og bil var det pludselig en mulighed. Oscar var ikke helt tilfreds, indtil han så badesøen og nærmest ikke var til at få op igen. 
• Det var et træt barn vi afleverede hjemme igen.
• Victoria og baby blev udskrevet. Eller det vil sige, de hører stadig til på afdelingen og skal til kontrol et par gange om ugen. Baby nåede lige over to kilo og Victoria synes det er skønt at komme hjem. Hun er tæt på min søster - det er godt.
• Emilie fyldte 28, min mor 82. De inviterede til fælles fødselsdag. Egentlig skulle vi have været i Annelises have i Vanløse, alternativt på skolen i dårligt vejr. Med Victoria hjemme, havde min søster det dårlig med at lade hende være alene en hel dag. Jeg foreslog at flytte arrangementet hjem til min søster. Det viste sig at være en god ide. 
• Jeg tog tidligt af sted hjemmefra, for når jeg fandt på at flytte arrangementet og vidste min søster havde brugt de sidste uger på hospitalet i stedet for at rydde op og gøre rent, måtte jeg hellere tilbyde min hjælp. Det var slet ikke at voldsomt som min søster havde gjort det til, vi var hurtigt færdige. 
• En skøn dag med familien på min søsters altan blev sen. Victoria og baby var med. Det var også skønt, og der var plads til at trække sig og have baby i et roligt værelse undervejs. 
• Vi har pakket og er klar til i morgen.