Dengang Louise i november fyldte 50 og holdt fødselsdag, gav vi hende en dag sammen med os. I dag var dagen. Da vi planlagde var vi omkring flere forskellige muligheder, og endte delvist et andet sted, fordi alt ikke kan lade sig gøre.
Maden var god, der var masser af den og vi gik bestemt ikke sultne derfra.
Udsigten fra den store sals vinduer over et vinterdækket landskab gjorde hele besøget en smule magisk.
Fra Rønnede kørte vi videre til Køge. Her havde vi bestilt tid til at male på porcelæn. Fafla Mikroværksted er et hyggeligt lille sted med mange valgmuligheder og tid til fordybelse. Vi glemte helt at tale og sad bare med hver vores projekt.
Vi havde snakket om at finde kaffe ude i byen bagefter. Vi endte med kaffen på stedet, der også havde god the.
Jeg malede grønt og med prikker - det har jeg gjort før. Det virker og jeg synes det er fint.
Siden dengang vi var kolleger og så hinanden på daglig basis, har vi forsøgt at ses en gang om måneden. Vi sprang december over, og det var så skønt at se dem alle igen. Vi har en baggrundsviden om hinanden, der betyder at vi ikke behøver at forklare alting, at vi ikke behøver pakke tingene ind, men bare samler op og snakker videre derfra hvor vi nu er.
En måned uden at mødes betyder også at vi hver især har oplevet det ene og det andet. Vi har nye mål, prøvet nyt og udviklet os i retninger, der giver mening, selvom det måske ikke lå lige for.
Klokken var tæt på fire, da vi pakkede sammen og kørte hver til sit igen. Vi tre i Rødovre den ene vej, de to andre den anden. Køge var et godt sted at mødes og en fin lille by, vi snildt kan udforske noget mere i fremtiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar