Onsdagsfri

Jeg har haft fri i dag. Helt fri. Som i være hjemme hele dagen. Det har været skønt. Det er stadig skønt. Og tiltrængt.

Mit eneste dagordenspunkt har været vasketøjet. Der er samlet godt med overspringshandlinger hele dagen, men nu snurrer maskinerne i kælderen. Alle fire. Så er det nemt at vaske. Når altså lige man har taget sig sammen til at transportere de blå IKEAposer med vasketøj til fire maskiner ned ad trapperne fra tredie sal og gennem den lange kældergang til fællesvaskeriet i den anden ende af bloggen.

Nogen gange kan jeg være hele dagen om at tage mig sammen. I dag var sådan en dag.

I mellemtiden har jeg lavet så meget andet. Mest ingenting og drukket the. Det er vigtige gøremål mellem travle hverdage. Planerne om at køre i centret og købe de der julegaver jeg ved jeg skal have, blev skrinlagt. Jeg når det en dag på vej hjem fra arbejde. Så er jeg alligevel ude. Planerne om fotos i dagslys af julegavestrik og opdatering på Ravelry blev til gengæld til noget. Det krævede heller ikke jeg skulle hjemmefra.

Planerne om at pakke den del af julegaverne ind, som der er styr på er endnu ikke afvist. Jeg er bare ikke nået til det endnu. Der er stadig dag at tage af, og det er skønt på en fridag midt i ugen.

Jeg har strikket. Det har jeg, og jeg har glædet mig over de nye markører, der har stået på min ønskeliste i flere år, men som ingen har givet mig. Nu har jeg købt dem selv, og der er ingen tvivl om at de nok skal blive brugt.

Fine markører, der ikke skal sidde om en strikkepind, men som kan bruges alle de steder, hvor jeg ellers sætter en sikkerhedsnål i et stykke strik. Eller hækling. De sættes i det strikkede – eller hæklede - og fungerer fantastisk, der hvor de vanlige maskemarkører på strikkepindene ikke slår til.

De markerer omgangsstarten på et par pulsvarmere strikket på strømpepinde. Der kan ikke sidde maskemarkører på strømpepinde. De falder bare af. I hvert fald hvis de skal sidde for enden af pindene.

De kan bruges til at tælle med, når jeg skal strikke fyrre pinde - eller et andet antal. De kan sættes fast efter hver tiende pind, så jeg ikke skal tælle hele vejen til fyrre, hver gang jeg bliver i tvivl om hvor langt jeg er nået. Nu behøver jeg bare at tælle til de næste ti og flytte markøren. Jeg plejer at bruge en sikkerhedsnål til det sammen. De her er bare så meget pænere.

Jeg har også en markør siddende i det igangværende mystiske sjal fra Geilsk. Jeg har nærmest fotografisk hukommelse når det handler om strik og mønstre. Sjældent skal jeg strikke et mønster igennem mange gange, før jeg kan det udenad. Jeg er visuel. Meget visuel er det efterhånden gået op for mig, og er et mønster kun skrevet, kan jeg somme tider kæmpe med forståelsen. Men tegner jeg det, er det sjældent nødvendigt at kigge igen, for mens jeg tegnede lærte jeg. Jeg er vis også taktil.

Det geilske sjal med de mange mønstre er ingen undtagelse. Jeg har alle mønstrene i hovedet, men mønstret i clue tre var et af dem, der krævede lidt ekstra. Jeg kunne godt forstå sammenhængen, opskriften gav fint mening, men jeg kunne ikke huske rækkefølgen på forskellige pinde fra hinanden. Indtil jeg tegnede det. Det er samme mønster forskudt omkring en midterakse. Den lille markør hjælper mig med at finde midten. Før sad der en sikkerhedsnål.

Jeg har købt markørerne på Etsy. De glider fint og uden at ødelægge ind over garnet i projekterne. Jeg købte et blandet sæt af fire. Og helt ærligt tvivler jeg på de fire i forskellige størrelser er nok. De må hellere sættes tilbage på ønskelisten.

Og ellers kan jeg jo købe selv.