Hotellet

Vi var lige kommet hjem fra Berlin, da jeg bestilte billetter til Paris. Pengepungen føltes en smule slunken, og af samme grund valgte jeg bevidst at gå efter en billig overnatning. Vel vidende at det ikke ville være luksus.

Min viden ud i rejebestillinger kan ligge på et meget lille sted, og vidste jeg bedre kunne jeg måske have fundet billigere flybilletter og dermed flere penge til hotelovernatninger. I forhold til fly valgte jeg igen bevidst at jeg ikke ville flyve med de billige flyselskaber, til trods for at jeg ikke kan være sikker på forholdene i de større af slagsen.

Igen baseres min viden om flyselskaber udelukkende på medierne og jeg ville ikke risikere afbud eller andet i den stil. Altså endte vi med at flyve med Air France. Måske kunne jeg have fået en billigere pakke, hvis jeg havde bestilt samlet, men det kunne jeg ikke lige finde ud af, så jeg bestilte fly og hotel hver for sig.

Vi fløj fra kastrup til Charles de Gaulle. Derfra fandt vi toget til Gare du Nord og trods adskillige taxichaufførers ønske om at transportere os videre, gik vi fra stationen til hotellet. En tur på cirka en kilometer. Hjemmefra havde jeg hørt at både lufthavn og station skulle være svære at finde rundt i, og de er da også begge temmelig store og i mange plan, men om vi var heldige eller det alligevel ikke er så svært, er ikke til at sige. Vi fandt rimelig hurtigt rundt begge steder, både på ud- og hjemtur. Samtidig var det let at spørge om vej, de få gange vi blev i tvivl.

Vi boede på Le Régent Hostel Montmartre. Et hostel og budget hotel lige nedenfor Sacré Cæur, ved siden af Metrostationen Anvers, omgivet af turistbutikker og med udsigt til kvarteret fyldt med stofbutikker. Det var som sagt ikke luksus, sengene var fine, vi frøs fordi der kun var et tyndt tæppe og et lagen at ligge under. Den fine udsigt måtte vi kigge langt efter, selvom værelset lå på fjerde sal, til gengæld havde vi fri udsyn til de omgivende værelser over den mindste baggård jeg nogen siden har set. En baggård der i den grad emmede af franskhed med krummelyrepyntede franske altaner og blik til en stump himmel over franske tage.

Vores værelse var spartansk. Vi havde to senge, to stole og et lille bord. På væggene hang knager til tøjet. Vi brugte stolene til afsætning og hev bordet hen mellem sengene og havde dermed plads til at spille et af de to medbragte spil hver aften.

Overalt var malet i stærke farver, væggene var af pap, og dørene ikke bedre. Det betød at da der en af de sidste aftener blev spillet høj musik og holdt fest på modsatte side af gården, føltes det næsten som sad de på vores værelse. Det betød også at vi blev temmelig medindraget da vores nabo blev konfronteret med at have haft fugle på værelset en af de første aftener. 

Historien gik på at en af de andre gæster havde hørt fuglene og vist var blevet en smule skræmt. Derfor skulle pigen på værelset ved siden af os flytte – helst nu og her. Hun vidste ikke bedre, og personligt må jeg sige at jeg ingen steder havde set, man ikke måtte have fugle på værelset…  men fuglene var der ikke længere. Det var duer hun havde passet for en ven, og historien blev ved og ved og blev sjovere og sjovere hen over det meste af en time. Jeg tror hun fik lov at blive, for jeg synes jeg hørte hendes stemme senere…

Personalet var imødekommende, og jeg tror vi havde fået et eksra tæppe hvis jeg havde spurgt igen. I stedet fandt vi ud af at lægge Emilies store tørklæde og  min store uldne frakke over som ekstra tæppe, og så frøs vi ikke længere. Vi havde eget toilet og badekar – vi nøjedes dog med bruseren – og selvom der var slidt, var der ikke noget at udsætte på rengøringen. Der var rent.

Hotellet råder over to opgange rundt om den lille baggård. Sådan nogle med knirkende elevatorer og slidte trappeopgange. Morgenmaden bestod af hvidt brød og varme drikke fra en automat det lavede en rigtig god varm kakao. Vi spiste i køkkenet, hvor en dame holdt orden, vi selv skulle rydde op og der var adgang til køleskab, brødrister og elkedel.

Vi fandt hurtigt ud af at supplere morgenmaden med ost og yoghurt fra den lille lokale købmand, og morgenerne i køkkenet blev en oplevelse for sig selv. Det var et meget bredt publikum der beboede stedet. Alt fra unge på hostlet til ældre mænd og gamle damer. Der var parret der sad og småskændes hver morgen, dem der stadig så ud som om de sov, de unge piger der ikke forstod at rydde op efter sig selv og børnefamilien med far, mor og to børn.

Der var også den ældre professortype på rejse med sin datter. Han sad hver morgen og fortalte på forhånd om dagens begivenheder, eller den ældre dame, der trods tidens tand og stok, stadig formåede at sidde med en perfekt makeup, mens hun klamrede sig til sin lille kabinekuffert, hun aldrig slap af syne. Sjovest var den forretningsrejsende, der morgen efter morgen fandt et nyt offer at fortælle sin historie til, mens han elegant formåede at drage den anden ind i samtalen. Han havde oplevet store ting og var nu i gang med et nyt eventyr i Paris.

Det var et fint hotel til prisen, jeg må nok bare indrømme at jeg er blevet lidt bedre vant, at jeg vil have lidt mere luksus. Så lærte jeg det. Men det var en sjov oplevelse.