Onsdag møder jeg sent. Det giver ekstra tid til langsommelighed og arbejde på hjemmefronten.
Jeg har nydt at vågne langsomt, jeg har siddet i sofahjørnet med strikketøj og nu vugger vasketøjet i kælderens maskiner. Anders og jeg har kigget på ny støvsuger. Den gamle har holdt i mange år, og det er den vel undt at den ikke længere kan. Det var ikke noget problem da den lille lampe, der fortæller om posen er fyldt, ikke længere ville lyse, men når et ophæng er knækket og posen ikke længere kan holdes på plads, er vi nødt til at se en udskiftning i øjnene.
Vi har fundet en lille let sag. En støvsuger der ikke fylder meget, som ikke larmer, skulle være perfekt til en bolig på 70-80 km2 (vi har 68), som er handy, fin og sat ned. Nu mangler vi bare at finde logistikken i at få den hjem.
I sidste uge fik jeg smidt mine nøgler ud, og det eneste der efterhånden mangler i en rekonstruktion af mit nøglebundt er cykelnøglen… Jeg er et rodehovede, så papirerne og muligheden for at bestille nye nøgler ligger ikke der, hvor det burde ligge. Det ender nok med at være nemmere at købe en ny lås. Men jeg leder lige lidt endnu. I mellemtiden tager jeg bussen på arbejde og går hjem.
Altså kommer vi nok til at bære den nye støvsuger hjem. Og selvom sådan en er let, er det ikke nødvendigvis en særlig handy begivenhed at bære en papkasse med støvsuger, skaft og slang hjem. Godt der næsten går bus til døren…
Og mens det regner ude, sidder jeg inde og kan se frem til en lang aften. Sene mødetider betyder ikke nødvendigvis korte arbejdsdage. I aften skal vi lave bolsjer. Det er den sidste bolsjeaften i denne omgang og jeg ved det bliver superhyggeligt. Også selvom jeg lige nu ikke har den store lyst. Sådan er det altid med bolsjeaftner. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg ved det går over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar