Lovelocks

Ifølge Wikipedia kan historien bag lovelocks dateres over hundrede år tilbage, til en Serbisk fortælling fra første Verdenskrig om et elskende par, der igen og igen mødes på broen Most Ljubavi (Bridge of Love) og forloves før manden drager i krig. I løbet af krigen forelsker han sig på ny, denne gang i en kvinde fra Korfu, forlovelsen bliver hævet og den unge kvinde dør af hjertesorg.

Efterfølgende begyndte unge kvinder, der ville føle sig sikre på deres kærlighed at skrive navnet på dem selv og deres elskede på hængelåse, som derefter blev låst fast til netop kærlighedens bro.

Om det er sandt, skal jeg ikke kunne sige, men under alle omstændigheder er traditionen at vise sin kærlighed med en hængelås blevet et symbol, der findes mange, mange steder i verden. Helst på en bro, hvorfra nøglen efterfølgende kan kastes i vandet og aldrig findes igen.

I Paris var det i mange år Pont des Arts der lagde ryg til de mange låse. Broen var i forvejen et sted kunstnere brugte for den fantastiske udsigt og mange par tog på picnic. Broen har trædække, og en spinkel jernkonstruktion og efterhånden som traditionen med lovelocks blev udbredt truede det broens eksistens. Dele af rækværket kolapsede mere end en gang, heldigvis kom ingen til skade. Til sidst blev det vurderet at der hang omkring en million låse med en samlet vægt på fem og fyrre tusinde ton.

Det var noget mere end de første sporadiske låse, der til at starte med blev anset som harmløse. Hvor låsene blev af er jeg ikke sikker på. Det er forskelligt hvad der står på de enkelte sider. Nogen mener at låsene blev fragtet videre til et andet sted, for ikke bare at forsvinde, andre fortæller hvordan bystyret med mellemrum, inden nedtagningen, ryddede broen for låse, for at gøre plads til nye. Hvad alle til gengæld kan blive enige om er, at nøglerne på flodens bund får lov at blive liggende.

 

Broen blev reddet, et nyt rækværk forsynet med glas i stedet for gitter blev sat op, og Pont des Art er igen et sted hvor man kan gå, uden fare for at blive ramt af nedfaldne rækværk fyldt med hængelåse.

Det betyder ikke at traditionen er glemt. Den er vist kommet for at blive, og vi fandt da også en bro fuld af hængelåse. Nu hænger de tæt på den midterste del af Pont Neuf. Der hvor rækværket ikke er af sten og fine relieffer, men gitter og udsigt over det yderste af Ille de Cite.

Det var der vi ville hen. Det var der endemålet for turen langs Seinen var. Vi ville se lovelocks. Og vi så. Vi så fine låse, rustne låse, gitter der gav efter og delvis afspærring, fordi låsene tilsammen vejer mere end rækværket kan holde.

Det er ganske vist en smuk tradition. Tanken bag er fin. Desværre er den ødelæggende for miljøet, for kulturinstitutioner og for udsigten. Jeg støtter hellere kampagnen No LoveLocks. Tag et billede, post din kærlighed online, og pas på de smukke gamle broer, der ikke kan bære vægten af al den kærlighed.

Vil du læse videre om lovelocks på Paris’ broer, har jeg fundet en del artikler, der er mere eller mindre oplysende: Modstand mod Lovelocks, Lovelocks bliver fjernet fra Pont des Arts, en lidt længere artikel om det samme, Wikipedia om Pont des Arts og en artikel om livet efter Lovelocks.