Når hverdagen banker på

Det er ikke fordi jeg synes tiden går stærkt, de enkelte dage kan vare for evigt. Men så alligevel – pludselig er ugen gået, mandag er blevet til søndag og jeg har ikke nærmet mig den hjemlige computer eller tastatur for andet end en hurtig udskrift, et kig på personaleintra eller et opslag om noget lige-her-og-nu vigtigt.

Der er ingen tvivl om at årstiden gør sit. Det tidlige mørke får mig til at søge en smule i hi. Jeg finder sofahjørnet og den varme the, når jeg kommer hjem, og formiddagene inden arbejde går hurtigere end jeg synes de plejer.

På jobfronten går det stærkt. Julegavesæssonen er skudt i gang, og der er glade dage blandt hobbybørnene. Også enkelte, der ellers altid holder sig langt fra den del af Klubben. Tit er jeg lige ved at glemme lukketid, for når hyggen breder sig, de mest hjælpekrævende er gået hjem og de tilbageblevne klarer sig selv og gerne vil snakke, kan viserne hurtigt flytte sig længere end jeg regner med.

Samtidig hænger årets opgradering af pædagogstanden og medfølgende uddannelse over hovederne på os. Vi har læst kilovis af bøger, artikler og print fra diverse steder. Langt det meste er spændende, øjenåbende og sætter tanker i gang. Vi har talt og tænkt. Vi har ændret vores tilgang til den understøttende undervisning og vi er blevet husket på alt det vi godt ved, men mellem alt det andet har glemt.

I morgen og på tirsdag venter anden omgang undervisning. Jeg er spændt, glæder mig og samtidig er jeg en smule ambivalent. For trods gode snakke, spændende læsning og nye tanker om egen undervisning var første møde med uddannelsens undervisning ikke en succes. Det var to dage med røven i sædet og ørene på stilke. Det var to dage med undervisning i foredragsform, med alt for lidt bevægelse og reflektion. To dage med masser af fokus på målrettet undervisning og feedback, men uden mulighed for at vi selv kunne evaluere eller komme med vores syn på dagenes indhold og forløb.

Jeg krydser fingre for at de kommende to dage bliver mere spændende, mere dynamiske og sætter et større aftryk på det videre forløb. For det ér super spændende.

For ikke at falde helt sammen, og da Emilie havde fri fra arbejde og jeg havde planer om en julegave, startede dagen i dag i Creative Space. Der var plads da vi ringede og for første gang oplevede vi at være færdige før tid. Emilie fik to skåle mere til samlingen. Hun har planer om eget malet porcelæn, når hun flytter hjemmefra. Hun er startet med skåle og har meddelt at når der er tolv i forskellige farver, men samme udforming, går turen videre til tallerkener.

Foreløbig er hun cirka halvvejs.

Vi slentrede videre til Stenovnsbagt pizza og en en tur gennem Frederiksberg Centret, inden metro og bus hjem. Hjemme gik jeg i brædderne, faldt i søvn og vågnede ikke før maden stod på bordet. Siden har jeg kigget fjernsyn, strikket og fulgt med i journalisternes jagt på kommende ministre. Mere bliver det ikke til.

Der er ingen tvivl om at hverdagen kræver sit, og weekenderne kræver deres.