Ishockey

Jeg er ikke den store sportsfan. Jeg er heller ikke specielt bekendt med reglerne inden for en hvilken som helst sportsgren. Jeg er i virkeligheden også ligeglad.

Da vi i sidste måned var i Maribo, kom  jeg blandt meget andet hjem med to billetter til ishockeykampen i aftes mellem Rødovre Mighty Bulls og SønderjyskE. Planen var at vi skulle mødes og se kampen sammen, muligvis medbringe strikketøjet og ellers sidde på række og have det sjovt.

Jeg var klar. Ingen af de hjemlige beboere ville med, men en kollega ville måske gerne. Sygdom satte en stopper for den plan og jeg mødte alene op i aftes – medbringende strikketøj og Emilies kamera. Desværre satte batteriet ud, lige netop som Rødovre scorede deres eneste mål, og billeder af glade spillere kom derfor ikke med hjem.

Med hjem kom til gengæld frosne fødder og kolde hænder, sammen med en oplevelse og en kurvfuld billeder. Jeg blev ikke meget klogere på kampreglerne. Sandsynligvis fordi jeg er ligeglad, men det blev lidt sjovere at se med, da det viste sig at den ene af Rødovres spillere er en af mine gamle Caféunger. På den anden side var det næsten at regne med, for vokser man op i Rødovre er ishockey en stor del af hverdagen. Jeg tror ikke vi har en eneste klasse på skolen uden ishockeyrelaterede elever. Ellers spiller de håndbold. Det er også en stor sport i Rødovre.

Men jeg er ikke fra Rødovre, men nu har jeg altså været i skøjtehallen og set en kamp – og selvfølgelig (ovenstående taget i betragtning) mødt et par stykker af nuværende og gamle børn og elever.

Jeg fik strikket – lidt. Og jeg fik kolde fingre. Jeg konstaterede at mine støvler ikke er helt så varme som forventet og jeg lærte at det er en god ide at have et tæppe med til ishockey. Det husker jeg næste gang. Jeg fik nogenlunde fat på det der med spillerkæderne, fangede at pucken skulle i mål (det vidste jeg godt i forvejen) og er temmelig overbevist om at målmanden skal være på banen, på plads foran målet, når spillet er i gang.

Jeg ved det hedder perioder og der til forskel for de fleste andre sportsgrene er mere end to. Jeg er ret imponeret over ham gutten der i alle pauserne trillede rundt med målene og satte dem fast igen, når isen var kørt over af den der maskine der får det hele til at skinne igen. Og selvom det var koldt og tog helt vildt lang tid, kan jeg godt lokkes med en anden gang.

Det var i øvrigt også sjovt at følge med i de ritualer, der findes i enhver sportsgren, og som for de uindviede tit ser både mærkelige og uforståelige ud. Det bliver ikke mere forståeligt, når resten af hallen, ser ud til at vide præcis hvad der sker, og man sidder tilbage med oplevelse af at være udenfor.

I øvrigt tabte Rødovre. Godt og grundigt. da SønderjyskE scorede det femte mål mod Rødovres ene, var frustrationerne til at føle på, og slåskampene lå og lurede lige under overfladen.