Buen under foden

Det var stadig december, gaverne var klar og julen stod endnu et par skridt fra døren, da Anders fandt garn fra strømpegarnsresterne og jeg lovede at strikke sokker med traktorspor til ham.

På et tidspunkt løb jeg tør for garn, Anders var længe om at finde mere og jeg fik andre lyster. Sådan går det nogen gange. Den lille pose med de igangværende sokker lå på sofaens brede armlæn, men trods bredde blev den skubbet mere og mere og endte til sidst med et fald. Gemt og glemt har den ligget bag sofaen mens jeg havde travlt med alt muligt andet.

I går aftes fiskede jeg den op. Anders bruger en størrelse syv og fyrre, og måske det netop er størrelsen der har fået mig overbevist om at der endnu manglede det meste af en halv sok på hver fod. Det var langt fra sandheden. Faktisk viste det sig at jeg blot skulle strikke fire omgange, før jeg kunne lukke tåen af.

Inden jeg gik i seng i aftes lå et par nye sokker med hæftede ender og ventede på at blive præsenteret for deres nye herre.

Herren blev glad.

Design: Sokker med rundbuet svang frit efter egne optegnelser og altid lidt afvigende, fordi forædlingen endnu er i gang.

Garn: Rester fra kassen med strømpegarn. Langt det meste oprullede nøgler af det skønneste overskud fra Harriet.

De store plader kræver meget garn. Sådan et par sokker står i ikke mindre end 146 gram garn af varierende udbyder.

Pinde: Jeg strikker med  to tråde på pind nummer 4. Jeg strikker sokker på strømpepinde. Det passer mit temperament bedst.

Størrelse: Cirka størrelse 47, med et samtidig passende højt ben – sådan som Anders bedst kan lide det.

Bemærkninger: Jeg har efterhånden strikket en hel del af de svangformede sokker. Underneden har jeg helt styr på, det er oversiden jeg endnu ikke helt har grejet. I Anders’ tilfælde skulle der selvfølgelig også snoninger til. Det krævede yderligere lidt omstændig tankegang og helt igennem er jeg ikke nået.

Billeder kan være taknemmelige, de viser ikke alle de små fejl, der tilsammen betyder at der endnu er et stykke vej, før jeg vil påstå at have knækket koden.

Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at jeg momentært glemte hvor mange ekstra masker der skal til et meget snoet mønster for at det ikke bliver for tæt. Sokkerne er stramme over benet og næsten umulige at hive over hælen. Til gengæld sidder de der – når først de sidder.

Vil du se flere billeder af sokkerne, kan de ses på Ravelry.