tirsdag den 11. november 2014

Det første færdige keramik


Den første glasur


Endelig er det første færdigglaserede keramik kommet ud af ovnen. Det kunne have været sket før, men Susanne var syg, og jeg kan mærke at min viden om ler og glasur kan ligge på så lille et sted, at jeg endnu ikke er parat til at stå med børn, der spørger og glasur, jeg ikke er helt sikker på. På den anden side kunne det også være et velvalgt spring ud på det dybe.

Jeg krydser alligevel fingre for, at Susanne er rask på torsdag.

Men altså ovnen stod klar, jeg vidste vores glaserede ting stod derinde og jeg vidste også at det måtte være færdigt. Jeg endte med at spørge Peter. Peter er den eneste anden med viden om ler, glasur og de store ovne. Jo, sagde han, den er færdig, og så åbnede han.

Derefter kunne jeg tage den ene fine ting efter den anden ud af ovnen. Fint stablede efter alle kunstens regler og med glasur, der havde skiftet farve, så ikke alle var tilfredse med resultatet.


Den første glasur

Den første glasur


Jeg havde lagt bladgrøn glasur. Eller det var navnet på bøtten. Lige netop den glasur var måske en lille smule for tør. Jeg vidste det ikke, men kunne godt bagefter se – når jeg kiggede i de andre bøtter – at den ikke lignede helt. Min glasur krakelerede, da den tørrede, og jeg var spændt på hvordan den ville agere i ovnen.

Er det ikke altid sådan? Glasur er noget man altid kan være spændt på.

Jeg endte med en glasur, der ligger lidt tilfældigt. Jeg var ellers ret påpasselig med at lægge den jævnt. Men faktisk synes jeg det er blevet ret flot. Farven er også fin – omend jeg nok ikke ville kalde den bladgrøn.

Den virkede bare oplagt til den lille skål jeg lavede af blade. Bladene fandt jeg udenfor, lavede aftryk af med en kagerulle, inden jeg skar dem ud og samlede til en lille skål.

Den er ikke så stor, men den skal nok kunne indeholde en karamel eller to.

Og så har den givet mig blod på tanden efter mere.

4 kommentarer:

  1. Hvor er den fin :)

    SvarSlet
  2. Den er da ret fin i betragtning af at det er første forsøg med glasuren og ideen med bladene er super god!
    Jeg har også for mange år siden lavet lerting, men jeg husker det som at vi for det meste dyppede tingene i en spand med glasuren. Det var vigtigt den var godt rørt rundt og svært at holde tingen, så der ikke kom glasur på bunden, for så brændte tingene fast i ovnen eller også kom de til at stå skævt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Evi, jeg ved også Silles mor, som er keramiker, dypper tingene i glasur. Jeg forestiller mig at Susanne har valgt malemetoden, fordi hun fortrinsvis arbejder med små børn, og har fundet den metode bedst. Det er små bøtter, så selvom jeg gerne ville, er det umuligt at dyppe :)
      Og ja, vi har også snakket om det med at der ikke må komme glasur på undersiden, og at det i så fald vil brænde fast i ovnen.

      Slet