lørdag den 18. juli 2009

Bogstavsjagt


Inden feriestemningen for alvor slog igennem, havde jeg en opgave der skulle løses. Bogstaverne, der hjemme var malet, manglede pynt. Måske det godt kunne have endt lidt vildere, men fantasien rakte ikke længere, da pakningen stod for døren.

emilie

Prikker blev det, både dem med glitter og dem uden. Siden blev de gemt væk og da dagen oprandt og bordet stod dækket, havde de glade prikker fundet vej og gemt sig blandt bøger og tallerkenrækker.

Det gav et ekstra pift til dagen, at der skulle ledes og det første I, der lå på bordet og manglede sine søstre, gav ikke associationer til bogstaver, med mere mystik til følge.

Hvor de ender er endnu uvist – jeg tænker væggen over hendes seng.

sommerhusstemning

Ingen kommentarer:

Send en kommentar