Fedtsten

For et par måneder siden besluttede en kollega og jeg at første sommerferieuge skulle bruges til fedtsten.

Projektet er en del af et større projekt, for når vi ikke – som vi plejer – kan tage på koloni den første ferieuge, skal der ske noget andet. Andet er så bål og snobrød, masser af leg, spil og vandkampe på plænen og fedtssten under en skyggefuld parasol. I hvert fald en del af dagen, for solen flyttede sig og hverken borde eller parsol er af en kaliber, der er nemme at flytte.

Det var skønt at komme på arbejde igen og stenene trak til, med mulighed for spændende værktøj og bløde hænder, fra alt det talkum, der slibes af.

Jeg troede jeg skulle om biblioteket hjem, men da først jeg gik, var det lige hjem, med et knæ der ikke ville længere. Først der, da jeg sad og ventede på bussen, gik det op for mig, at nok fungerer knæet fint og bedere og bedre ved længere vandreture, men de små korte – af typen jeg skal lige hente/vise/gøre noget er ikke af det gode.

Det kræver en bedre planlægning og en indrømmelse af at jeg ikke er tilbage 100%. Det er der helt sikkert også plads til. Hvis jeg også husker at drikke nok, slipper jeg for en hovedpine, som den der huserede i går og slog mig ud, vel hjemme igen.

Jeg lærer vel af mine fejl!