Dagen i går var lang, og bød på masser af dejlige oplevelser, lange gåture og snak, til stemmerne begyndte at lyde brugte.
Jeg startede ud med at møde min Mor i Centret, men hurtigt gik det op for os at vores mål ikke kunne nås i Rødovre. En bus mod Glostrup blev redningen og mens Moderen gik tilbage mod bussen og cyklen i den anden ende, rundede jeg Glostrup Centret, for jeg havde jo lovet Emilie at sende en lille hilsen.
Beslutningen om Centerbesøg, fortrød jeg hurtigt. selvom jeg viste præcis hvad jeg ville have, gjorde ombygning og flytning af butikker det ikke nemmere. Da jeg endelig kunne sætte mig i toget på vej mod byen og Bedsteveninden, var tålmodigheden godt brugt, og posen fyldt med småting til tre unger på sommerferie. Tre fordi ungerne har en lillesøster, der har kastet sin kærlighed på mig, og så synes jeg det ville være synd, hvis ikke også der lå noget til hende.
Farver og malebøger til tøserne og Sudokoopgaver og en fornuftig stiftblyant til Ungersvenden – fornuftige pædagogiske overvejelser, de forhåbentlig kan få tiden til at gå med. Ingen slik og søde sager herfra…
Tøsebarnet har netop ringet, efter at have modtaget i den anden ende – jo de var glade :)
Derfra gik dagen, som sådan nogen gør. Spandevis af the og en god frokost, der endte med en dessert af den sundere slags (at der var chokolade på de sunde frugter, behøver vi jo ikke fortælle til nogen), lange gåture frem og tilbage gennem København og snak så længe, at jeg ingenting orkede, da jeg sent og længe efter mørkets frembrud nåede hjem igen.
Vi droppede biografbesøget til en dag, knæleddet igen kan tåle at være bøjet i længere tid ad gangen. Til gengæld fik vi tømt Bedstevenindens kælder for højtalere. Når nu vores ikke længere vil, og hun gerne vil af med alt det, der ikke bliver brugt. Vi fik fordelt en bunke stof, der med mellemrum har været frem og tilbage, og som jeg nu – måske – kan bruge, og ellers kan hun få det tilbage, når hun næste gang finder på at have brug for netop den type stof.
Sådan deler vi så meget, denne gang var det mig der fik. Næste gang er det måske den anden vej!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar