For år tilbage var jeg med i et netværk af kunstnere og kreative, der lavede markeder sammen. Jeg syede dengang en del børnetøj og solgte, men i takt med at projektet blev mere og mere kommercielt og det producerede blev mere og mere massefremstillet mistede jeg interessen.
I aftes fandt jeg en kurvfuld kjoler, der aldrig er blevet helt færdige. Sammen med broderegarn og perler startede jeg i aftes og er fortsat det meste af dagen i dag.
Fra en veninde af min mors, fik jeg for mange år siden broderegarn i mængder, jeg ikke ved om jeg nogensinde får brugt. Det virker lidt som om, at jo mere jeg bruger af det, jo mere er der tilbage.
I den forbindelse, har jeg flere gange vundet broderegarn på underspolen til symaskinen, lettet lidt på undertrådsspændingen og med almindelig sytråd som overtråd og vrangen opad, gerne med lidt vlies på bagsiden, syet sjove mønstre og pynt på både strik og stof.
Undervejs måtte vi en tur i Centret, for jeg var udgået for sarte lyserøde perler. Jeg synes ellers der plejer at være flest af netop den art. Men nej, og sandt at sige er jeg ikke længere imponeret af Panduros ellers velassorterede perlebeholdning – ingen helt almindelige lyserøde glasperler :(
Mens jeg har syet med både nål og tråd, har Emilie haft fat i symaskinen. Hun vil sy et forklæde og er allerede godt igang. Hvornår det bliver færdigt er ikke til at vide, lige nu er der vist dømt pause og da jeg for en halv time siden forudså, hun ikke vil blive færdig i dag, gik luften lidt af ballonen.
Det gør ikke noget. Har hun lyst til at prøve syfærdighederne af er hun velkommen. Gider hun ikke længere, venter vi bare til en anden dag.
Nu venter strygejernet, før kjolerne kan blive foreviget og tage turen til etsy, og se om det er noget for dem. Jeg troede måske fotoseancen kunne blive i morgen, men med det bulder og bragen vi lige nu er genstand for, er jeg ikke længere sikker og noget hastværk, har jeg ikke.
De har allerede ligget flere år, så et par dage fra eller til kan næppe tælle meget.
Tænk at noget så "enkelt" kan være så smukt! Herligt. Hvordan du syr perler og blomster på maskine skal nok ses IRL. Jeg har også talt med Panduro om perleudbud, de siger jeg skal ringe til deres grossist og efterspørge flere perler og større mængder.
SvarSletSkønt at datteren har lyst, mine piger syer også og det er sjovt. Der er lige nogle hurtler de skal over hist og her, men med masser af opmuntring vil de få mange mange herlige timer!
Lotus, de her blomster er syet i hånden, men maskinen kan også lave nogle sjove ting :)
SvarSletInde ved Israels plads (Nørreport)(sådan ca.) ligger der en perlebutik nede i en kælder...hun har perler...men pokker mig om jeg kan huske adressen...men måske du kender den?
SvarSletJeg kender den godt Anne, og tænkte også at måske jeg skulle forbi næste gang, jeg kommer helt ind til byen :)
SvarSletSikke fine blomster, der er nok nogle småpiger der bliver glade for så fine kjoler :-)
SvarSletDet håber jeg Losarinas Mor. Nu starter jeg med at sætte dem til salg, virker det ikke ender de nok som foræringer - der er allerede røget flere på den konto :)
SvarSlet