Pynt og perler

For år tilbage var jeg med i et netværk af kunstnere og kreative, der lavede markeder sammen. Jeg syede dengang en del børnetøj og solgte, men i takt med at projektet blev mere og mere kommercielt og det producerede blev mere og mere massefremstillet mistede jeg interessen.

I aftes fandt jeg en kurvfuld kjoler, der aldrig er blevet helt færdige. Sammen med broderegarn og perler startede jeg i aftes og er fortsat det meste af dagen i dag.

Fra en veninde af min mors, fik jeg for mange år siden broderegarn i mængder, jeg ikke ved om jeg nogensinde får brugt. Det virker lidt som om, at jo mere jeg bruger af det, jo mere er der tilbage.

I den forbindelse, har jeg flere gange vundet broderegarn på underspolen til symaskinen, lettet lidt på undertrådsspændingen og med almindelig sytråd som overtråd og vrangen opad, gerne med lidt vlies på bagsiden, syet sjove mønstre og pynt på både strik og stof.

Undervejs måtte vi en tur i Centret, for jeg var udgået for sarte lyserøde perler. Jeg synes ellers der plejer at være flest af netop den art. Men nej, og sandt at sige er jeg ikke længere imponeret af Panduros ellers velassorterede perlebeholdning – ingen helt almindelige lyserøde glasperler :(

Mens jeg har syet med både nål og tråd, har Emilie haft fat i symaskinen. Hun vil sy et forklæde og er allerede godt igang. Hvornår det bliver færdigt er ikke til at vide, lige nu er der vist dømt pause og da jeg for en halv time siden forudså, hun ikke vil blive færdig i dag, gik luften lidt af ballonen.

Det gør ikke noget. Har hun lyst til at prøve syfærdighederne af er hun velkommen. Gider hun ikke længere, venter vi bare til en anden dag.

Nu venter strygejernet, før kjolerne kan blive foreviget og tage turen til etsy, og se om det er noget for dem. Jeg troede måske fotoseancen kunne blive i morgen, men med det bulder og bragen vi lige nu er genstand for, er jeg ikke længere sikker og noget hastværk, har jeg ikke.

De har allerede ligget flere år, så et par dage fra eller til kan næppe tælle meget.