søndag den 5. juli 2009

Nedsmeltning


Nedsmeltning

Spændinger? Varme? Kulde (den kolde drink, fyldt med isterninger)?

Glasset Daniel lavede på besøget på Holmegårds Glasværk for 3-4 år siden, kunne ikke klare mere. Ungersvenden blev trist, men kunne godt se, der ikke er noget at gøre. At det så lige var Lillesøsteren, der havde lånt og brugt det, inden det stod med de sidste rester og pludselig lækkede, gjorde ikke sagen bedre.

Det var helt, da hun mente sig færdig. Det var helt, da jeg flyttede det fra stuen til køkkenet. Det gik fra hinanden, da Daniel kom ud i køkkenet, så en sø omkring det og løftede.

Nedkøling af glas er en vigtig del af produktionen, det er nok det, der ikke har været godt nok og krævede et offer. Æv!

7 kommentarer:

  1. Ja øv hvor ærgeligt. Jeg håber ikke søster og bror er alt for uvenner over det.

    :) Fortsat god søndag

    SvarSlet
  2. Henriette, da den første irritation lagde sig, blev vi enige om at ingen kunne klandres for brudet. det må have været varmen og spændinger i glasset, der gjorde udslaget :)

    SvarSlet
  3. Græd ikke over spildt mælk og så'n...jeg har prøvet at lære mine unger følgende: På den ene side: Pyt! Det er jo bare en ting
    På den anden side: Respekt for skønhed og andres skabelser og passioner...

    Pyt! Råber vi i kor, når noget går i stykker. Nøøj, sukker vi når noget er smukt. Og bonustrack: Nå, for s..., men vi var rigtig glade, mens vi havde det!

    Smukt glas i øvrigt!

    SvarSlet
  4. Susling, måske ikke ordret, men også her blev vi enige om at det var ærgeligt, men livet går videre :)

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Nej, søskende-kærlighed er meget vigtigere end knust glas. Trøst dem med, at de kan blive glaspustere, og puste alverdens smukke glas til hinanden.

    SvarSlet
  7. Lotus, det nåede slet ikke til et punkt med surhed. Det oplever vi masser af andre gange, men ikke denne :)

    SvarSlet