Tisvildeleje

Et svært navn at udtale. Langt nemmere gik det, da vi delte navnet og i stedet sagde: Tis ville lege!

Vel fremme fandt vi som det første en købmand der solgte vand, for alle vandflaskerne lå hjemme i køleskabet og turen gennem skoven havde gjort os tørstige. Til gengæld var der så koldt vand til os, da vi senere nåede hjem :)

I byen, der ligger som den hyggeligste lille idyl med stokroser og smukke gamle huse, fandt vi også en sandwich, før vi begav os tilbage mod stranden. Undervejs måtte jeg lige indenom den lille garnbutik, der lå midt på gaden og havde det lækreste håndspundne uldgarn i alverdens farver og en pris, jeg ikke lige kunne overskue. Jeg nøjedes med at ae og drømme søde drømme.

Ved stranden var vandet helt stille og det smukkeste blå. Mens de andre tre hoppede i, gik jeg en tur om bag klitterne og fandt de hyggeligste små badehuse. Tilfældig strøet lå de i et stort område, der ikke forstyrrede på selve stranden, men alligevel var tæt på.

Når nu der ingen bølger var, sørgede vandgængerne selv, og mens Vandhunden endnu engang endte som den eneste i vandet, gravede mandfolket som sådan nogle åbentbart skal.

Der er nogle forskelle på kvinder og mænd, som bare er fundamentale og ikke til at lave om på. Som for eksempel at smide med sten. Drenge – store som små – må bare kaste sten i vand, når sten og vand er i nærheden. Jo smukkere vandet er, jo flere sten.

Efter byggeriet blev der kastet en hel del sten!