Søvnig fredag

Ingenting, synes jeg at have lavet idag. Bombet tilbage til start, har jeg nu et stort umuligt garnnøgle, men i modsætning til andre, valgte jeg selv og at valget er det rigtige, er jeg ikke i tvivl om.

Tøsebarnet har jeg ikke set meget til og da Ungersvenden forsvandt, for at slå en rekord, Anders meldte han ikke kommer tilbage i dag og tøsebarnet endelig vendte hjem til tomme skabe, for der er endnu ikke fyldt op, valgte vi at hoppe på en bus, og tage turen indenom byen og tilbage igen.

Nu sidder vi her, mætte efter at have proppet os med den bedste kombination af ris og fisk, vi har stiftet bekendtskab med, bløde fødder, en halvt læst bog, et kæmpe garnnøgle og de to dahlia, der bød os velkommen hjem, for i fjernsynet fortalte de om regn, der sikkert ville slå dem ud – så hellere nyde synet inde weekenden over.

Det er slet ikke så ringe endda, og om det bliver et par sider eller pinde mere, er endnu ikke besluttet, men mulighederne ligger åbne.