Masker på en søndag - Uge 10

 

Ugen kort:

• En uge med lange dage, der gik overraskende hurtigt, gav ikke megen tid til blogning.
• Jeg var på tur tre ud af fem dage - samme tur, nye børn og ny nummer to voksen hver dag.
• Jeg havde lovet at tage ud med håndværk og designholdene og vi nåede vidt omkring.
• Målet var i  første omgang Designmuseet, her var mange flere af børnene end forventet imponerede og fik noget med. 
• Dernæst meldte gobelinerne i Riddersalen sig på banen - det var både spændende og vildt kedeligt. 
• Som optakt har vi set portrættet af Bjørn Nørgaard og Dronningens Gobeliner. Her arbejder han en del med det genmodificerede paradis, og dermed fik turen endnu et aspekt, og vi besøgte den genmodificerede lille havfrue som det første. Her var også en blandet modtagelse. 
• Alle fik noget med hjem og alle havde haft en oplevelse. 
• Jeg blev spurgt om den nederdel jeg syede for mange år siden, mest af fri fantasi, er en Ivan Grundal model... Jeg tænker det var et kompliment.
• Jeg hentede Oscar og Daniel kom og spiste med. Vi havde en hyggelig aften, inden de tog hjem for att sove. 
• Weekenden bød på tøsehygge, da kollegatøserne og jeg kørte til Aarhus, en lejet luksuslejlighed, der nærmest ikke kostede noget og skønne, skønne timer sammen. 
• Ude i byen kom vi forbi kvindemuseet, der havde fine udstillinger, nogen mere spændende end andre.
• Hjemme igen var jeg mest træt, og klar til en ny uge.

Læse:

Jeg er fanget, kan næsten ikke lægge bogen fra mig og vender side efter side. 

Efter fire nervepirrende måneder er den indespærrede detektiv flygtet fra sekten, der viser sig mere ubehagelig end først antaget. Men hvor ubehagelige kan de blive, og hvor længe kan mennesker sidde fast i indoktrinering?

Mens Strike og Robin igen er fælles om at undersøge og opdage, fylder spørgsmålene, vidner forsvinder og vil de nogensinde finde sandheden?

Og hvad med kærligheden? 

Strikke:

Mange timer i bil mod Aarhus og hjem igen kaldte på et stykke strik, der kan strikkes uden at blive kigget på. 

Jeg fik Villahulla i julegave af min søster, faldt for snefnugsweateren og inden jeg så mig om slog den ene efter den anden op til netop den sweater. Nu vil jeg også.

Jeg strikke en prøve, og slog op til ærmerne, Jeg beregnede, min strikkefasthed passer ikke helt, og jeg ændrede på både mønster og maskeantal i ærmet. 

Jeg vil have alle farverne jeg slæbte hjem fra Island med i trøjen. Også selvom jeg ikke er helt så sikkert på de passer sammen, som da jeg valgte dem (i en butik uden fantastisk lys). 

Jeg kan godt lide mønster på ærmerne, og udvidede derfor de farvede felter, samtidig passer det mig fint med lige ærmer, og kunne derfor strikke lige op, uden at skulle tænke på udtagninger. 

Efter en del projekter på tynde pinde, er det forfriskende at fremgangen kan spores lidt hurtigere. 

Et ærme ud, et ærme hjem - næsten en halv sweater. 

Min skal så bare klippes op, og blive en cardigan.