tirsdag den 19. marts 2024

Spor efter vikingerne

 

Jeg bliver lidt ved vikingerne i Dublin, for ikke kun katedralen og museet har et omdrejningspunkt omkring tidernes morgen, dengang Dublin var en vikingebosættelse.

Der er ingen tvivl om at vikingemuseets beliggenhed er velvalgt. I området er udgravet flere steder og der er fundet både små og store dele af tidligere tiders beboere.





Bag kirken, er tydelige markeringer i brostensbelægningen, der viser et par huse af den slags vi kender fra Sagnlandet lejre. 

Jeg er en historienørd. Jeg falder i svime over historiske bygninger, over historiens vingesus - og altså også over en plantegning i en brostensbelægning. 

Da jeg stod øverst i tårnet kunne jeg se det hele ovenfra. Det var lettere at se end at tage billeder af. I får dem alligevel, men billeder gennem glas er aldrig rigtig godt.




Vi fandt også en flise med aftegninger af genstande fundet ved arkæologiske udgravninger omkring Dublins tidligste bykerne. 

Senere fandt vi en mere, og et skilt tydeliggjorde at der er flere, de befinder sig rundt omkring i området. Vi gik ikke efter dem, og vi mødte ikke flere.






 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar