På tur

 

Sidste uge stod der tur på programmet. Tre dage, tre klasser, tre klasselærere og tre gange af de samme oplevelser. 

Det var skønne dage. Ikke helt ens, men skønne. 

For noget der efterhånden føles som længe siden, lovede jeg ture i forbindelse med håndværk og design. Jeg overvejede for og imod, hvad kunne være et godt sted at tage hen, hvad kunne give kendskab til både håndværk og design og hvordan kunne jeg bedst fange mine elever. 

Jeg endte med Designmuseet. Tog alene derind, for at rekognoscere og finde ud af om der rent faktisk var noget i udstillingerne, der kunne bruges. Det var der, og mere end jeg havde forventet.

Med syning og symaskinekørekort, med batikfarve og et forsøg på at lade eleverne selv formgive noget, der kunne være noget i, var der op til flere udstillinger i det gamle Frederiksstadens Hospital, der i dag rummer Designmuseet, der talte lige ind i undervisningen. 

Undervejs stod jeg over for problematikken at have et enkelt hold hver mandag til klokken halv fire. Eleverne kan næsten ikke hænge sammen, når klokken nærmer sig tre. Jeg havde flere overvejelser om hvordan jeg kunne fastholde eleverne, og endte med at finde en film om Dronningens Gobeliner, der kunne skæres over i to. 

Dermed opstod ideen om at tage ind og se dem. I levende live, i Riddersalen. 

Med i programmet, der ikke kun handlede om gobelinerne, men reelt var et portræt af Bjørn Nørgaard, så vi ham igen og igen arbejde på Den Genmodificerede Lille Havfrue og resten af Det Genmodificerede Paradis, han i sin tid lavede til Expo 2000, og som i dag står på Langelinjekaj.  

Pludselig havde vi en dagsudflugt. En lang tur, med korte ophold, for hverken museum eller slot var steder der kunne holde elevernes interesse i længere tid. En lille time det ene sted, et sted mellem en halv og en hel time det andet.

Det gav plads til at starte ved Langelinje, hvor både den genmodificerede og den "rigtige" lille havfrue blev besøgt. Der var god tid til at undersøge, og lade sig begejstre på designmuseet, vi fandt tid til at spise og lege en smule, den ene dag i regnvejr, inden vi fortsatte til Christiansborg, skulle være stille, blev benovede og for et par enkeltes vedkommende skabte overvejelser om at tage dertil igen. 

En tur med Metroen og S-toget hjem igen med trætte børn, satte punktum for lange, men fantastiske dage. 

Det allerbedste var ikke kun at det var flokke af glade børn, vi var af sted med, men mest at alle kom hjem med noget. Mange synes Designmuseet var spændende. De fandt interesse i forskellige ting, men kom alle ud med ny viden og nye blikke. De fleste gik lidt bagover over slottet, Riddersalen og gobelinerne og nogen havde bare glæde af at komme ud, komme væk fra skolen en enkelt dag. 

Der var mange overraskelser mellem hvem, der havde haft de vildeste oplevelser. Det var sjovt at se hvem der blev mest påvirket - alle på den gode måde  - og det er skønt efterfølgende at tale med andre voksne, der har hørt om en fantastisk tur. 

Jeg er klar til at tage på tur igen. Og lige nu taler vi lidt om hvordan en tur til Assistens Kirkegård kan kaldes håndværk og design. 

Mit forslag handler om tværfaglighed. Jeg tænker både dansk, historie, kristendom og så må vi kunne tale om stenhuggeri som et håndværk.