Universitetet i Dublin hedder Trinity College, og er meget gammelt. Det kan dateres tilbage til 1592, da universitet opstod på et kongeligt bud. Så vidt jeg kan læse mig til, er de nuværende bygninger alle fra engang i 1700-tallet.
Vi burde have gået ind, undersøgt, udforsket, og ladet os smide ud, hvis vi ikke måtte være der. Jeg er sikker på, der er smukt indenfor. Vi overvejede det slet ikke. Der er også smukt udenfor.
Vi nåede frem midt i en pause. Der var studerende alle vegne, der alle mere eller mindre gik i samme retning - måske mod kaffe, det gode sted at hænge ud eller noget helt tredje. Der var også andre som os, der kiggede ikke rigtig vidste hvor vi var - eller hvordan vi kom ud igen, og måske følte sig faret en smule vild.
Det var ikke noget problem, det er et smukt område, vi satte farten ned, nød at gå i solen (vejret var fantastisk) og endte med at finde hovedporten ud til det noget vildere byliv.
Undervejs mødte vi en irret mand med navnet Lecky. Jeg kendte ham ikke, men gik selvfølgelig hjem og slog det op. Sådan er jeg nemlig. Jeg tænker han må betyde noget for det intellektuelle miljø i Irland, siden han får lov at sidde der.
William Edward Hartpole Lecky blev født i Irland, men døde i London. Han beskrives som en engelsk historiker, og har skrevet store værker om både den engelske og den irske historie. Jeg er ikke klar over hvornår han flyttede til England, men han gjorde sig populær i de højere kredse, gik ind i politik og valgt til Underhuset af Universitetet i Dublin. Mon ikke det har været i den forbindelse.
Jeg har ikke den store viden om hvordan valg til Underhuset er foregået i tidlige tiders England - ligesom jeg heller ikke er hundrede procent sikker på hvordan det foregik i Danmark. Jeg er klar over at ikke alle havde stemmeret, og kan snildt forestille mig at også de højere læreanstalter i Danmark har været en del af magteliten, og været med til at vælge deres egne til folkestyret.
At godsbesidderne har været de første (næst efter kongen) til at sidde på magten, ved jeg godt. Men hvornår blev akademikerne en del af magteliten - se det er spændende. I min optik.
Vel ude igen endte vi der, hvor vi igen og igen dukkede op. Der hvor universitetets bygninger og port står fint mod resten af byen, der hvor de allestedsnærværende dobbeltdækkerbusser kører i pendulfart og der hvor menneskemylderet giver indtryk af en storby.
Indtil 1849 var der enevælde i DK. I 1849 blev grundloven vedtaget og dermed demokratiet. Der var to kamre - Landstinget og Folketinget - indtil Landstinget blev afskaffet 1953.
SvarSletAkademikere og andre intellektuelle havde og har ikke deres egen repræsentation på tinge.
For at blive valgt til Landstinget skulle man have en høj indtægt eller betale meget i skat, være jordbesidder eller embedsmand.
Mvh. Kristine
Tak. Jeg forestiller mig bare at der på et eller andet tidspunkt inden mænd uden indtægt og senere fruentimmere fik stemmeret, at magteliten ikke kun bestod af rige mænd - eller er det først noget der er kommet til i nyere tid?
SletTil Folketinget kunne alle (altså kun mænd indtil 1915) bortset fra fængslede og lidt andet stille op og vælges. Til Landstinget forholdt det sig anderledes, se her, hvis du vil vide mere: https://da.wikipedia.org/wiki/Landstinget
SletTak :)
Slet